Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - b) Radama den I. 1810—28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
ikke i Form af Tilrettevisning. Stolt og forfængelig, var han
i den Grad tilgjcrngelig for Smiger, at han endog fandt Be
hag i, at Folket kaldte ham Gud. Han var livlig, men ogfaa
meget pirrelig og blev let forncermet. Han var en bersmt
Inger, en god Skytter og en kjcek Rytter. Tapper, uforfærdet
og heftig, blev han navnlig af den sidstnævnte Egenstab ofte
forledet til at være i hsi Grad grufom og uretfærdig, da han
ikke taalte den ringeste Modsigelfe i Ord eller Handling og
faaledes let blev mistænksvm og jaloux, selv paa sine mest be
træde Officerer. Han vilde aldrig modtage Raad eller Kritik,
uden han felv havde udbedet sig det, og taalte ingen Ligemand.
Ofte benyttede han sig af Speidere og brugte ogfaa selv hyp
pig at forklæde sig for at faa sine Folks sande Mening at vide.
Skjsut i Regelen en streng Overholder af sit kongelige Ord,
opofrede han dog ikke sjelden Retten for den politiske Interesse.
Mod Slutningen af sit Liv var han meget hengiven til Drikke
lag og sandselige Fornsielser og tilbragte ofte en stor Del af
Natten i festligt Lag med Dans og Svir, der udtomte hans
Kraft og forkortede hans Dage. Omendskjout gjerrig og under
tiden virkelig smaalig, viste han sig dog meget spendabel, naar
det gjaldt Stads og Pomp. Da hans Hovedsiemed var at
blive rost i den civiliserede Verden, viste han sig mest til sin
Fordel ligeoverfor Fremmede, og Intet kunde virke bedre til at for
hindre et Udbrud af hans Heftighed, end at henvife til, hvad Følge
det vilde have for hans Wre, om Saadant kom i Aviferne.
Han førstod bedre at beseire en Provinds, end at beherste den
og gjøre den lykkelig, og søgte mere sine Indtægter ved Rov
og Krigsbytte, end gjennem fredeligt Erhverv, og anfaa det for
den største Mre at kunne gjælde for en stor Erobrer; thi
franske Slavehandlere havde i de første Aar af hans Regjering
fortalt ham saa Meget om Napoleon den Iste, at det blev det
høiesteMaal for hans Wrgjerrighed at efterligne denne. Mis
tænkelig, fom han var, vovede han ikke at anlægge gode Veie fra
Kysten til det Indre og var endog bange for at have sor mange
udenlandske Haandvoerkere og Handelsmænd i Landet, for at de
ikke skulde bane Veien for fremmede Erobrere, fom muligens i
Fremtiden kunde stille ham ved hans Rige. Han bestemte derfor,
at ingen Europoeer skulde opholde sig mere end 10 Aar i Lan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
