Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - d) Radama den II. 1861—63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
fordrevet, fik atter fri Adgang til Landet, Noget, hvoraf iscer
Franskmandene benyttede sig. Lambert, der, som ovenfor om
talt, havde stuttet Venskabspagt med Prindsen, ja maaste alle
rede dengang havde faaet ham til at afstaa Land til et fransk
Handelscompagnie, som Lambert havde stiftet Forbindelse med
for at aabne en større Forretning paa Madagaskar, vendte nu
tilbage til Den og blev modtagen med Glæde af Radama, der
opfyldte alle tidligere Lofter i denne Retning mod Forventning,
idet han formelig afstod til Lambert de frugtbareste Kyststrsg
famt smukke og skovrige Stramninger langs feilvare Floder eller
i Nærheden af gode Havne. Kongen, som i Drukkenskab understrev
dette Dokument, havde ingen Anelse om, hvad Følger det vilde
drage efter sig. Det Hele var jo fra Lamberts Side væsentlig en
Handelsspeculation, men den franske Regjering havde dog, som
Fslgerne viste, sin Haand med i Spillet. Det hed ogfaa, da
denne Traktat blev afsluttet, at Radama, der herved kom til
at afstaa henimod V» af sit Rige til de Franske, lutet vilde
tabe derved, da Radama til Gjengjæld skulde være Konge over
Vz af Frankrige. Det tor hcende, at det Sidste kun har været
en gassisk Talemaade; da Radama den I modtog en Gesandt
fra Guvernoren af Mauritius, erklærede han, at Gesandten og
hans Herre nu havde at byde og raade paa Madagaskar, selv
havde han Intet at sige her, men blot paa Mauritius o. s. v.
Hvis derimod hint Udtryk i Overenskomsten med Lambert skulde
tages alvorligt (og Franskmandene, som svigagtig havde bragt
det ind i Spog, viste senere, at de vilde have det fortolket fom
Alvor), saa indser man let, at de uden Resiko kunde love V»
af Frankrige til en madagassisk Konge, som ikke var Eier af et
eneste Skib, medens omvendt Frankrige ikke vilde have nogen
Vanskelighed ved at faa Tag i sin V» af Madagaskar. Der
for modsatte ogsaa Kongens Raad sig meget bestemt disse
Overenskomster, men uden Frugt, da Radama II vilde være
lige saa selvstændig og egenraadig, som sin store Navne, men
uden at eie hans Kraft og Forstand. Denne Overenskomst med
Lambert kom forresten ikke til Udforelse i Radamas Tid, og,
da den paafolgende Regjering ikke vilde realisere den, maatte
man for at tilfredsstille Frankrige, betale en „Skadeslosholdelse"
af F 40,000 for at undgaa en Krig med en saa mægtiq Fiende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
