Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - d) Radama den II. 1861—63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Smitte laa i dens pfychifle eller i dens physiste Del, er vel
vanfleligt at afgjore. De, der havde Anlæg til den, grebes
umiddelbart af Dandselysten, nåar de Horte Lyden af en Dandse
trop, og fore afsted for at stutte sig til den. Forhindrede man
dem herfra med Magt, hoendte det, at de fatte Livet til formedelst
den utilfredsstillede Lyst, medens derimod Dandfens umaadelige
legemlige Anstrengelser aldrig havde alvorlige Følger. Af
legemlige Smerter klagede de kun over Tryk for Brystet, Stiv
hed i Halsen og tildels Rygsmerter. Dette var gjerne de fore
lsbige Symptomer. Dandfen begyndte vaa Landet og kom
først smere til Hovedstaden, hvor Dandserne isoer holdt sig vaa
offentlige Pladse, ved Kongestenen vaa Sletten Imahamasina
samt i Noerheden af Gravene, hvor de træde at have Omgang
med de Døde, ifoer med den nylig afdsde Dronning, fra hvilke
de da atter medbragte Raad og Formaninger til de Levende,
navnlig til Kongen, i hedensk Retning, Noget, som Radama
var svag nok til at tage til Hjerte. Hele Bevægelsen var i
Ranovalona den l’s Aand rettet mod Europoeerne og de Christne,
hvorfor ogsaa de Christne, der ansaa den for en Art Djoevle
besættelse, mestendels bleve uberørte af den*). Ogsaa denne
Dandsemanie ledsagedes, som de fleste faadanne, af en eien
dommelig Idiofynkrasie, der ialfald tildels stod i et bestemt og
og paaviseligt Forhold til de Tidsforholde, under hvilke og
ved hvilke den fremkaldtes. Der var navnlig 3 Ting, de Dand
sende ikke taalte at se, nemlig Svin (efter de gassiske hedenske
Begreber er Svinet urent), sorte Farver, isoer sorte Kloeder, samt
endelig Hatte. De to sidstnoevnte Gjenstande vare aabenbart
forhadte fom Symboler paa Europoeerne, der gjerne gik med
Hat og i forte eller ialfald kulorte Klæder, der stak stærkt af mod
de Indfødtes hvide Lambaer. Det var altsaa Antipathie mod
det Fremmede og det efter Hedenskabets Tro Urene, som laa
til Grund for denne Idiofynkrasie**). Radama foiede fig faa
meget efter dem, at han befalede, at Enhver, fom modte dem,
*) Mange synes at have sluttet sig til Dandserne blot for Morstabens
Skyld, men saa bagefter at være blevne virkelig grebne af selve
Sygdommen.
") Man kan hermed sammenligne den Modbydelighed, lohannesdandserne
, (1374) viste for rpde Farver samt for en bestemt Sort SkotM.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
