Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - f) Ranovalona den II (siden April 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
sydover den ste Inni 1873 for at tugte Sakalaverne. Hermed
gik det nok saare smaat. Vistnok bragte ialfald den Sidst
nævnte, som gjorde Indfald i et mindre feberfuldt Strsg, nogle
Oxer med som Bytte og et Par Gidsler, og det hed endog, at
han havde underlagt sig 7, efter Andre 8 Riger (!). Men
nsiere beseet, vare hine Riger neppe Andet end ligesaa mange
smaa Byer (kanske 10—20 smaa Huse i hver), hvis Hsvdinger
skulde forherlige Seiren ved at tituleres „Konger". Forresten
holdt han intet Slag, men drev „kloge Underhandlinger".
Byttet var kanske kjøbt eller, hvad der er det Samme,
gjengjeldt med Gaver af samme Værd. En af hans Officerer
betræde mig ialfald, at Sakalaverne vare faa mange og saa
stinke Skyttere, at, hvis det var kommet til Slag, vilde neppe
nogen Hova kommen levende hjem. Under saadanne Omstæn
digheder kunde man neppe aftvinge Sakalaverne ret meget Bytte.
Langt værre gik det dog med Rainimaharova, som lod sig op
holde med Snak af Sakalaverne, indtil de havde samlet sig og
vare mandstærke nok til at binde an med ham. Nu tvang de ham til
et Slag, som han tabte, og hvori han nær havde mistet en Kanon.
Febertiden stod nu for Doren, og med en febersyg, udenagret og
ssrgelig decimeret (Tredie- eller Halvparten Døde) Hær maatte
han vende tilbage ganske uden Laurbcer. (Dog havde han, i Paran
thes sagt, paa Toget fundet sig en Kone var nok for Enke-
med hvem han holdt Bryllup kort efter Tilbagekomsten.)
Kort Tid, efterat den ovenfor nævnte Hoer var dragen
sydover, blev det ogfaa besluttet, at Dronningen skulde gjøre
en Tur sydover og bessge Betsileos Hovedstad
Som Grund angaves navnlig, at hendes store Forgjængere
gjerne havde gjort en længere Reise en Gang i sit Liv, og hun
burde jo ogsaa følge Fædrenes fromme Skik. Imidlertid kan
der neppe være Tvivl om, at jo den egentlige Grnnd var, at
Pr.-M. noerede nogen Mistanke om, hvad de to foruddragne
Herrer vilde foretage sig i Syden, og derfor snstede, ledsaget
af en klcekkelig Hær, at iagttage deres Bevægelser paa nært
Hold. Saa bar det da afsted. Den 31te Juli 1873 drog
Dronningen ud af Antananarivo, ledsaget af Pr.-M. og næsten
alle de Store (kun nogle Faa bleve tilbage for under Rainilezahas
Prcesidium at bevogte Hovedstaden) samt en Masse Soldater
og Folk, neppe mindre end 40—50,000 Mennesker ialt. Reisen
gik langsomt lige til Fi’cmarantsoa, hvor man standsede vel en
Macmeds Tid, og hvor Dronningen sogte at opvarme Tilbedelsen
efter Evne og „examinere" Skolerne o. s. v. Paa Tilbagereifen,
der gik ulige hurtigere, besogte Dronningen ogsaa vor Missions
mark i Nordbetsileo, modtog vor Hilsing, examinerede Skole
børnene, uddelte lidt Penge til dem til en Opmuntring, takkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
