Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 8
liggende. At dette er begrundet i en stor Tankeflygtighed er
sikkert nok, — dog, naar jeg erindrer, hvor ofte jeg hjemme
har truffet paa Folk, som endelig ville have Greie paa et og
andet Vanskeligt i „Aabenbaringen", førsikrende, at Resten af
Skriften have de førstaaet, saa vil jeg ikke domme Gasserne
for strengt for deres mange utidige Spørgsmaal.
Mere charakteristist for deres Overfladiskhed, end selv Spørgs
maalene, er deres Forhold til det Svar, man byder dem. Jeg
tror, det vilde være vanskeligt at opdrive et Spørgsmaal, hvor
paa jeg ikke skulde kunne give en Madagasser et for ham
tilfredsstillende Svar, naar jeg først vilde benytte mig af For
klaringer, som jeg vidste vare utMrcekkelige i sig selv, men som
for ham vilde være subjektivt tilstrækkelige. Denne Gassernes
Mangel paa Evne til ret at tænke sig ind i en Sags indre
Sammenhæng er under de nærværende Forholde her saa meget
mere bedrøvelig, som der gives dem, som ere uredelige nok til
at ville gjore Capital af den. Navnlig gjælder dette lesuiterne,
der i sin Polemik mod Protestanterne her uafladelig beuytte sig
af „Beviser", som ere saa specifik madagassiske, at de under
cckdre Forholde aldrig vilde seet Dagens Lys, da de dertil ere
altfor prostituerende for Vedkommende selv. Denne Taktik er
førsaavidt saare stem, som det ikke kan benægtes, at den for
Gasser ofte kan have noget „Bevisende" i sig, selv da, naar
Fusket er saa ioinefaldende for en Eurovceer, at det koster ham
Overvindelse at nedlade sig til at „rive Masken" af den. Dertil
kommer, at vi som cerlige Mennesker i en alvorlig Sag ikke
kunne — som lesuiterne — fore Beviser paa Basis af Forud
sætninger, som vi selv maa forkaste, selv om de synes noksaa
antagelige i Gassernes Dine. En grundigere Bevisførelse savne
Gasserne, som Regel, Evne til at folge, og hvad nytter det saa,
at „skyde Spurve med Kanoner." Den eventyr-sogende Natur
hos Gasserne vil ofte sinde netop det Urimeligste at være det
Troligste. Det er her som i Danmark i Holbergs Dage: At
Jorden var ruud, vilde Ingen tro, — men at Maanen var
„gjort af grpn Ost", fandt Hvermand rimeligt.
Den Lethed, hvormed Gasserne isacchenseende lade sig Noget
binde og navnlig imponere af en Suffisance, som
ligner deres egen, kan ofte i det praktiske Liv fore til mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
