Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 15
at man, trods det Tilsprang, det nu har taget, ikke uden
Frygt kan fæste Blikket ved dets Udvikling og anstille Betragt
ninger over dets Fremtid. — ,
Den stprre Del af Folket er i hpi Grad trcegt og dorsk.
Er der ingen ydre Stimulus, som driver ham til Virksomhed,
saa vil en Gas med FornoieHe dovne sig den hele Dag og
finder i dette sin Lykke og Salighed — ialfald har han det
Ord for at leve i Fred og at have Leilighed til at dovne sig
(miH6g.ua). Det Bedste, han ved at sige om et Land, et Folk
eller en Virksomhed o. L., er, at det besinder sig i Ro. Et
saadant Ord som „flau" („flaue Tider", „flaut Pengemarked"
o. s. v.) vilde en Madagas aldrig opfundet. Denne Tilbpie
lighed til Dovenskab ligger dog vistnok mindre i Folkecharakteren
end i Forholdene, navnlig i Slaveriet. Da Enhver, som ikke
rigtig er Fattigmand, har nogle Slaver, saa er Arbeidet anseet
for udelukkende at være disses Forretning. Og just fordi det
er Slavernes Arbeide, ansees det for nedværdigende for en fri
Mand at arbeide. Desuden, hvad skulde han bestille? Hans
Slaver dyrke hans Rismarker og vogte hans Kvceg, og dette
staffer ham nok at leve af. Noget ædlere Arbeide har han
hidindtil lidet vidst om. Nu begynder dog forskjellige af Euro
pæerne udbredte Haandvcerk at udbrede sig, navnlig i Emsrina.
Paa Saadant kan ogsaa en fri Mand arbeide uden Skam, thi
hvad der er indfprt af Europceerne, har naturligvis et eget og
hpiere Værd end almindeligt Arbeide. Derfor kan enhver fri
Mand uden Skam være Smed, Snedker, Uhrmager, Skrædder,
Skomager, Solv- og Guldsmed o. s. v., — naar han blot ikke
er adelig. De Adelige finde det nok som Regel fremdeles
under sin Værdighed at beskjceftige sig med nogetsomhelst legem
ligt Arbeide. De ville kun bruge Munden, tro sig kaldede til
at tale og styre, skjMt Flerheden af dem neppe førstaar det
Sidste bedre end „Herman von Bremen" og andre „politiske
Kandestøbere" fpr og nu^
Dog kan der af og til falde lidt Arbeide af dette Slags for
„Adelsmænd", men værre er det for adelige Kvinder. Da de ingen
kvindelig Dont ville rpgte (nu er det her i Hovedstaden blevet
lidt bedre i saa Henseende), og det heller ikke falder i Manges
Lod at spille nogen Rolle i andre Henseender, saa er deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
