Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 4. Folkets Huse, Byer, Levemaade, Arbeide og daglig Dont af Pastor Engh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 33
og Syd er det nemlig altfor koldt. Midt imellem Husene er
Kvcegfolden (lMnna). Træde vi indenfor Husets Dor paa den
sydligste Del af den vestre Væg, saa have vi ved Dprtcerstelen
Bingen til Husdyrene, saasom Grise, Faar, Kalve, Gjeder,
HMs o. s. v. Den nordre Halvdel af Huset er mere renslig;
der er Kogestedet i en firkantet Fordybning paa Gulvet; i det
nordostlige Hjorne er Sengestedet, om saadant findes, og til
Syd for samme opbevares Vandkrukkerne og andre Kar. Paa
Gnlvet er der i Regelen Matter, som kanske se ud ligesaa sorte
som Mulden, men nær forhaanden hamger der nogle renere,
som udbredes, saasnart en Fremmed træder ind. Denne bydes
med megen Hoflighed at træde ind og indtage den bedste Plads
i Nord for Ildstedet paa de rene Matter. Den hoflige Maaoe,
hvorpaa den Fremmede modtages, fortjener al Agtelse*).
Sporge vi nu, hvorledes Indvaanerne erholde sin Næring,
maa det siges, at Agerdyrkning er Hovedncering. Den Flid og
Omhyggelighed, hvormed Jorden paa mange Steder dyrkes,
maa prises; thi i de mere befolkede Strog ere selv de steilefte
*) Til Beskrivelsen af Folkets Huse kunde passende slutte sig nogle Ord
om deres Klædedragt. Tidligere —og tildels vel ogsaa nufortiden
ude Paa Landet — gik SmaabMi ganske nFgne. Lidt celdre
havde ialfald tildels et „Skjul" om Hofterne. Voxne havde derimod
en mere fuldstændig Dragt: Mændene et overmande langt Stykke Tol
viklet om Horerne, („SalKk"), tildels en kort Bluse, og endelig altid
en Lamba (?: et vidt Stykke Tol, der slænges om Skuldrene, og
hvori hele Kroppen indhylles) samt en Straahat enten af europceist
Form (denne bruges nu isoer af Soldater) eller rund som en „Rog
hue." Kvinderne havde et mindre Stykke Tol rundt Hofterne (Ki
tu,mbi), tildels en Skjorte og altid en L«,mba, men ingen Hue. FFrst
i senere Tid have Mændene begyndt at bruge Benklcrder, og Kvinderne
Skjorter — og begge StrMfter og Sko. Stoffet, hvoraf disse Klcrder
lavedes, var tidligere indenlandsk: Bomuld, Hamp, Rufia (af Rufia
ftalmens Bladtrevler) og gassisk Silke, hvilket Alt vistnok endnu er i
Brug, men dog ialfald her i Hovedstaden er ifcerd med at fortrcenges
mere og mere af europceiste Toler, isar hos de Rigere og mere „Dan
nede", der sætte en i at gaa i europceiste Klæder fra Top til
Taa. Europceist Luxus i Klædedragt har tiltaget forfcerdeligt i de
sidste to Aar. Mændene svcerme for forte Klædesklæder, Kvinderne
for straalende Silkekjoler med uhyre Krinoliner. L. D.
Madagaskar. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
