- Project Runeberg -  Madagaskar og dets Beboere / Anden Del /
39

(1876-1877) [MARC] Author: Lars Dahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 5. Communikationsmidler og Vareomsætning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A 39
sin Vei over Hoi derne og ved Opstigningen ikke taget Hen
syn til den letteste Maade at naa Hoiden paa, naar man
endelig skulde derop, men gaaet lige los paa den mest knoebroek
kende Opstigning. Men, hvor der er saa bakket som mange
Steder paa Madagaskar, er det let at begribe, at man ved al
tid at HK derne netop vil faa lige saa mange Nedstig
ninger. Denne Folkets Milboielighed til at lægge Veiene
gjennem de lavere Egne, isoer trange Dalforer, beror nok for
en stor Del derpaa, at man paa saadanne Steder har været
mere udsat for Overfald af Rovere og Mordere. Gjennem
Skovene ere Veiene isoer besvoerlige, da man foruden mange
Op- og Nedstigninger ogsaa befinder sig i saadan Troen g sel,
at man staar i Fare for at miste baadeHat og Hoved. Veien
fra østkysten til Hovedstaden er dog ikke saa trang, som andre
kunne være. Veien gjennem Urfloven til de sydlige Betsimisa
raka-Folk er endnu værre. Man kunde ikke se, at der var
foeldet Troeer for at gjore Veien nogenlunde fremkommelig.
Tvertimod maatte man paa fine Steder finde fig i at iagttage
en meget „ydenyg" (boiet) Legemsstilling for at komme gjennem
det tcette Væv af Trægrene og Snylteplanter, der spoerrede
Veien. Det eneste Veiarbeide, som har været foretaget hertil
lands, har været, naar Dronningen har foretaget en Reise i
Landet; saaledes da RasohQrina gjorde en Tur til østkysten,
og den nuværende Dronning til FianKrantsoa. Hvor Regenten
stal drage frem, maa man nemlig altid manoi-sKn,
Det bestaar fornemmelig kun deri, at man afskufler Groes
roden og fylder i et og andet Hul, ligesom man ogsaa kan
anvende en Smule Arbeide paa Veien i en Skraabatke,
hvor der ellers vilde være Fare for, at Hds. Majestcets
Boerere kunde glide med den ophoiede Byrde. Et Slags
Broer opfores ogfaa ved saadanne Anledninger over Floder,
som den hoie Reifende maa passere. Men disse „Kongeveie"
og Kongebroer ere desvoerre ikke af lang Varighed. Thi, saa
snart den kongelige Reise er tilendebragt, tænkes der ikke mere
paa Vedligeholdelsen af Veien og Broerne. Og Broerne
ere i Regelen saaledes opforte, at de forfvinde med den første
Vandflom, der kommer. Af de Broer, som byggedes for Dron
ningen ved hendes Reife til Sydbetsileo, er det nok nu kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:19:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/madagaskar/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free