Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 5. Communikationsmidler og Vareomsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 46
dyrt. Sammenlignet med Saltprisen hjemme, er Salt den
dyreste Livsfornpdenhed paa Madagaskar. Og det er ikke hver
Dag, Madagasserne kunne have Salt i sin Mad, iscer de Fat
tige. 1 Skjeppe Salt kommer nok her paa omtrent 1 Doll.
1 sh. a 1 ’/g Doll., eller undertiden endog mere. Salthandlerne
paa Torvet udsælge det i ganske smaa Portioner.
Paa Markedspladsene er næsten enhver Madagasser Han
delsmand i det Smaa, lige fra den simpleste Slave til
den hpieste Adelsmand. Alle boere de Handelsspekulationer i
sit Hoved. Selv den, hvis Handelskapital kun beløber sig til
nogle Pence, gaar ivei med det, han har: han kjpber sig et
Par Kyllinger og opdrcetter dem en Tid og sælger dem saa med
en Smule Gevinst; og nu kan han have Penge til at kjpbe
en Hane eller en Grisunge, og denne kan efter en Tid blive
til en stirre Gris, og endelig kan Manden blive Eier af en
meget stor Gris! Denne kan fremdeles blive til en aarsgam
mel Kalv, en Ko eller endog med Tiden til en Oxe! Dog er
det ikke Alle, som forståa at gjpre gode Handelsaffairer. Ded
kan undertiden ogsaa gaa saaledes, at Noget bliver til
Intet!
Da Markederne ere Midtpunkterne for Handelen og der
for Samlingssted for faa mange Mennesker, have de stor Ind
flydelse paa Folkets Udvikling. Det kan siges, at
Markederne ere Madagassernes Avis. Der hprer og ser man
Meget, som man ellers ikke vilde hgre og se. Derfra udspredes
alle Dagens Nyheder; der kundgjøres alle kongelige Ordrer
(Kabari) o. s. v. Og disse Samlinger have derfor en skjær
pende og førstandsvækkende Indflydelse paa Folket.
Men dette er nu bare den Side af Markedernes Indflydelse,
som kan kaldes en gavnlig. Seet fra en anden Side, pve
Markederne en Indflydelse, som desvcerre ikke er til Folkets
Gavn. Det er let at indse, at iblandt et Folk som Mada
gasserne ere Markederne en Planteskole for Vindesyge, Be
dragerier, Løgn, Sladder og Bagtalelse. Fremdeles befor
dre de Usædelighed og Drukkenskab. Hos et paa For
haand uscedeligt Folk er det naturligt, at disse store Sammen
komster af begge KjM pve en meget forooervelig Indflydelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
