Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 6. Madagassisk Høflighed - b) imellem Folket indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 55
lig!" Hertil svarer den Bortdragende: „Maatte denne Eders
Velsignelse blive mig tildel, Gud!" — Vender han lykkelig til
bage fra Krigen, mode Familielemmer og Slægtninge ham paa
Veien for at hilse og lyksnfle. Kommen hjem, falde Kone og
Vorn ned for hans Fsdder og groede Glædestaarer, (siges der),
medens de sige: „Er Du virkelig kommen her til os igjen, min
Herre! Vi lyksnste, at Du kommer godt og vel; thi vi opleve
at sees igjen! Og vi Familielemmer msdtes atter!" Og nu ved
Tilbagekomsten ydes der ham ogsaa lidt Penge af hans Be
kjendte og Venner.
Kommer En for at forebringe en Anden en Sag, den være
noksaa übetydelig, saa indleder han altid sin Tale med saa
danne og lignende Ord: „Bliv gammel, vær ikke syg, min Herre!
Lev længe tilligemed Kone og Bsrn!" Eller: „Maatte Du
blive gammel som Kongen!" etc. I Særdeleshed er man uud
tsmmelig med gode Ønsker og smigrende Talemaader, naar det
gjælder at udbede sig en Velgjerning af En. Naar f. Ex.
en Tigger kommer til os Europceere, faa vi gjerne den Ære at
blive sammenstillede med Dronningen og de høieste Statsmænd:
„Lev længe, min Herre! Du er ligesom Dronningen og Rcnni
laiarivani! Du er Fader og Moder! Der er ingen Fader eller
Moder uden o. s. v.
Denne samme hcedrende Tiltale faar naturligvis ogsaa alle
Stormænd af sine Undergivne, naar disse forebringe hine en
Sag til Afgjørelse, f. Ex. en Trætte. Den Klagende stikker
da gjerne, medens han oversser Stormanden med Lovtaler, et
Stykke Sølv i dennes Haand, og er Stormanden nu velbereg
nende (): tænker mest paa Penge), saa lader han nogle ven
lige Ord falde, der pege i Retning af et godt Udfald for den
Klagende. Denne faar da i Regelen saa godt Mod, at han
trækker frem endnu et Stykke Sølv, og Stormanden har der
med opnaaet sin Hensigt! Men den Klagende maa dog endnu
ikke hengive sig altfor trygt til sin mulige Seiersglæde ; thi hans
Modpart kan maaste være istand til at yde Stormanden endnu
*) Det hcender endog, at man af Tiggere blir kaldt „H.nllnHuiHiiitla," ):
Gud, naar de rigtig ville „unl6la-z)al«,6ig," (egentlig at „slikke Ens
Fodsaaler", men i overfort Betydning at bMfalde En rigtig Ydenygt.
I. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
