Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - A. Kastevæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 80
at vi hjemme i Norge haue eller have havt noget tilnærmelses
vis tilsvarende Forhold, hvorfor vi ogsaa savne det rette Ord
til Betegnelse af det. Trods alle vore Smaakonger havde man
dog hos os mere Fslelse af at være een Nation (eet „Thjod")
end Madagasserne, ja end Befolkningen i hvilkensomhelst enkelt
Provinds (f. Ex. Emerina) her i gamle Dage havde. Eng
lænderne tale gjerne om den som „olanniZd,"— og det er sik
kert nok, at det engelske Olan (en liden Stamme under sit eget
Hoved) navnlig efter den Betydning, det historisk har faaet i
Skotlands Fortid, svarer ncermere til Forholdet her end noget
Udtryk, jeg kjender i Norsk, skjsnt heller ikke dette er adceqvat.
Det gassiske „Kastevesen", om man saa vil kalde det, er
dog meget langt fra at være ligt det indiske. De forskjellige
„Kasters" Medlemmer omgaaes hinanden i al Hoflighed og
Venlighed, Selv Slaver hilses og tiltales med Hoflighed endog
af Adelige. Det er vesentlig kun ito Tilfælde, Kastetanken i
dette Forhold træder klarere frem: ved Gift erm aal og Be
gravelse. Folk, der tilhore Klasser, som ikke staa hinanden
meget noer, kunne ikke gifte sig med hinanden eller have sin sidste
Søvn i det samme Gravkammer.
Skulde jeg give en Oversigt over samtlige Stammer blot i
Emerina, saa vilde allerede dette optage adskillige Blade blot
med Navne og Inddelinger. Jeg faar derfor indskrænke mig
til at omtale Hovedstammerne blot med saopas Udførlighed,
som maa ansees nødvendig for at give en Forestilling om G rund
tanken i det Hele.
Hele Befolkningen falder i to store Hovedklasser, Folket
og Slaverne Folket er igjen
enten Adelige eller frie Folk i Almindelig
hed (Hova). Dette er Nationens tre Hovedklasser, der for ikke
under nogen Omstændighed kunde crgte hinanden eller begraves
sammen. Nu har man ialfald lempet sig saalangt, at en Ade
lig kan cegte en Hova paa den Betingelse, at Vedkommende selv
med Efterkommere synker ned til Ægtefcellens lavere Stand.
En Hova kan ogsaa cegte en Slavinde (det Omvendte har man
vist ikke Exempler paa), naar hun er af det Slags Slaver,
som kaldes 2o2g,d6va ).- Hovabørn, det er Hovaer, som ere
blevne gjorte til Slaver. Er hun derimod f. Ex. en 01 o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
