Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - A. Kastevæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 82
Hovaer*) eller med andre Halvadelige af lavere Klasser, hvoraf
der gaves flere, fom jeg ikke her stal opregne. Til disfe reg
nedes ogfaa Afgudspræsterne. De enkelte Klassers Navne ere
mestendels Perfonsnavne ): den Konges Navn, fra hvilken hver
nedstammer. Jeg kunde have oversat dem, men Ordbetydningen
af hvert enkelt Navn vilde ikke have hjulpet noget til For
staaelse af vedkommende Folkeklasse.
Hov åerne ere igjen inddelte i en saadan Mængde af
Klasser, snart efter deres oprindelige Familiefædre, snart efter
de større Byer, hvorfra de stamme, og fom oprindelig have
udgjort hver sit Rige, at jeg ikke kan indlade mig paa at op
regne dem. Ogsaa med Hensyn til flere af disse var der
skeligheder ved indbyrdes Ægtestab, ja enkelte fjernt fra hin
anden staaende Klasser tillodes det aldeles ikke. Hvis Nogen
satte sig ud over disse Love, kunde den Klasse, til hvilken han
hørte, uden videre soelge ham som Slave og „spise ham op’ —
som det her hed — d. v. s. fordele imellem sig, hvad de fik
for ham**).
Hvad Vanskeligheder et sciadant Kastevcefen maa medføre for
enhver Bestræbelse i Retning af større Eenhed baade i bor
gerlig og religiss Henseende, indsees let. Vistnok begynder det
nu at svinde, og navnlig vilde Lovene nu ikke tillade, at En
blev saaledes opspist uden videre. Men Separationsaanden er
dog endnu saa stærk, at den bestandig volder Fortrædeligheder
ved Afslutnmg af Ægtestaber, og at det mangengang falder
vanskeligt at faa to, om end nok saa nær hinanden beliggende,
Smaabyer til at bygge Kirke sammen, hvis nogen gammel ned
arvet Fordom af dette Slags stiller sig hindrende i Veien.
Blandt Slaverne er den vigtigste Forstjel den, som alle
rede er antydet ovenfor. De falde i følgende fire Klasser, af
*) Nu ialfald kan en Adelsmand cegte en Hovakvinde, medens det Om«
vendte ikke kan ste nden kongelig Bevilling (Statssekretaren har nylig
med saadan Tilladelse cegtet en adelig Kvinde). Dronningen selv, der
cegter sin Premierminister, er en Undtagelse. L. D.
«’) Forskjellen i ydre Henseende (navnlig Hudfarven) imellem de enkelte
Hovaer indbyrdes er ogsaa temmelig stor. Enkelte ere mærkelig ms r ke
i Forhold til andre. L. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
