Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - A. Kastevæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 84
som „Lcenkestaver" slippe de at boere Jernlænker som andre
Forbrydere; man binder dem med Touge, (kun med politiske
Forbrydere har man undertiden gjort en Undtagelse) ; men dette
har ikke stort at betyde. Mere reelt Værd har det, at de i
Regelen ere agtede som et Slags Hsvdinger iblandt Folket, og
at de rigere af dem ude paa Landet fra sine Fædre, Smaa
kongerne, have arvet et lidet Strsg, hvis Beboere da gjælde
for deres Undergivne eller NenkKkliei- (o. v. s. de, som ere
lidt undselige ): have Wrefrygt for sine adelige Foresatte), og
maa hjælpe til at bygge deres Huse, dyrke deres Rismarker
o. s. v. Dog maa disse stelle pent med sine Menakelier, da
disse ellers let stytte fra dem og gaa til et andet Distrikt —
saa sidde de igjen paa „bar Bakke" i et affolket Strsg. Dette
Forhold synes isoer at herste der, hvor vedkommende Distrikt i
sin Tid har underkastet sig Regjeringen godvilligt; — i andre,
hvor Vaabenmagt har afgjort det, er der ingen Menakelier,
men blot N6n9.bQ, d. v. s. Folket er der kommet i famme
Forhold til Dronningen direkte, som det, hvori Menakelier
ellers staa til sin adelige Vasalherre (derfor kaldes de Menabo
3: meget undselige, — fordi de nemlig have en saa stor
Vasalherre som Dronningen).
De Adelige have dog fjelden Befalingen i et storre Strsg,
og ,naar saa er Tilfældet, er det ikke i sin Egenskab som Ade
lige, men fordi de ere udnævnte dertil af Regjeringen, en
Udnævnelse, som dog sjeldnere falder i en end i en
Hovas Lod, da Premierministeren og de høiere Officerer, som
udnævne Saadanne, oftere blandt de Sidste end blandt de Første
sinde en Mand, som indgyder dem den fornødne Tillid. —
Mange af de Adelige ere yderst fattige, medens omvendt mangen
Hova er rig. Ja felv Slaver kunne undertiden være Eiere af
ikke faa Lidet — naar de have Herrer, fom lade dem faa be
holde, hvad de kunne erhverve sig — ja endog have en Tjener,
som da bliver en Slaves Slave, medens der gives Adelige,
som maa tjene sig felv. I sidste Tilfælde er en Adelig ilde
deran ; thi Dovenskab er det første og sidste Ord i hans Adels
brev. Gaar han glip af denne store Forrettighed, saa er det
ikke stort ved at være Adelsmand; thi de to andre Ting, i
hvilke han som Regel fornemmelig har sin Styrke: at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
