Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - C. Styrelsessættet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 104
Regiment med Eet", og Alle tale om den „haarde" Kabar.
Men hvad ster? Næste Markedsdag sees gjerne vedkommende
Stormand, som har kabareret saa stærkt mod Brcendevinet,
selv pcerefuld paa Markedspladsen! Dette erindrer jo om og
har praktisk samme som hin Prcests Ord, der, efter
at have prædiket sine Tilhørere: „Graad", trøstede dem
sigende: „Græder ikke, Born! — det turde være bare Spas
Altsammen." Inden et Par Uger er det Hele glemt, og man
drikker som for.
Men snart kommer der en ny Kabarist og taler om Til
bedelsen. Dronningen har vel sagt, at Alle maa være flittige
til at loe re. Man har heroppe i Hovedstaden ialfald i Theo
rien dog holdt fast ved, at den egentlige Tilbedelse, „Troen,"
stal være en fri Sag. Men Kabaristen vil gjerne atter gjore
Budet strengere, end det oprindelig lod, og fortæller Folket, at den,
som ikke „vil bede", han, ja han stal saaledes træffes af
Dronningens Unaade, at han stal mindes det. Er nu Stor
manden paa Stedet rigtig ivrig for at tjene Dronningen og
udfore hendes Fanamp6cma paa en rigtig eftertrykkelig Maade,
og han forresten er en haardhjertet Kar, faa begynder her ofte
et sorgeligt Skuespil: Folket prygles til Kirke, og Prygleren
folger dem undertiden i Hcelene lige til Kirkedoren og kan
endog i sin Embedsiver give dem et sidste Rap, i det samme
han driver dem indad Doren. Man har nok endog Exempler
paa, at man med Stenkast har jaget dem sammenø). Ellers
har nok Praxis været noget forskjellig hos de forskjellige Stor
mænd. En brngte saaledes at tage’ dem, som enten ikke kom
til Kirke eller kom for sent, og satte dem hen i en dyb Solepyt
og lod dem staa der en Times Tid eller saa til Straf for fin
Pligtforsommelfe. Det var nu hans Maade at udove Kirke
tugt paa. En Anden har lige indtil den seneste Tid brugt at
opstille ved hvert af Forsamlingens sire Hjorner en Kirketngts
haandhæver med nogle drabelige Jordklumper i Haanden, rede
til at give Enhver, som vilde gjore mindste Stol, en forfvarlig
*) Nufortiden, efterai man har førstaaet, at den nye Fanampuana ikke egent»
lig fra Dronningens Side er ment at stulle iviugcs frem, er der snarere
Slaphed end Tvang van de fleste Steder. L. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
