Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - D. Retspleien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 114
sine Lcenker, medens de om Dagen maa arbeide i de nærlig
gende Kalkgruber, og det uden at faa anden Fode end den, de
kunne faa arbeide for hos Folk i fine Fritimer, tigge sig til
eller stjæle, hvis ikke barmhjertige Slægtninge tage sig af
dem. Enkelte have nok ogsaa, om-jeg mindes ret, Kone og
Vsrn hos sig! Det er nu ogsaa de værste, som komme til
SerabQ, navnlig saadanne, som ere dsmte til Slaveri for en
længere Tid, oftest Livsslaver. I Hovedstaden, hvor de have
lidet eller intet Pligtarbeide, er deres Stilling ikke fnldt faa
haard, isoer da der ogfaa er Mere at fortjene her. Lcenke
slaverne her ere mestendels Saadanm, som ere domte til Sla
veri for en kortere Tid. Mange af dem have et fcelt Udtryk,
medens Andre se nok saa uskyldige ud — og hvem ved, hvad
de have gjort sig skyldige i? Saadan som Retspleien her er,
beror det jo i Regelen kun paa Stikpengene, om den Skyldige
stal blive frikjendt eller den Uskyldige dsmt skyldig.
Slaverne paa SirabQ haabede Frigivelse, da Dronningen
paa sin Tilbagereise fra Syden kom der forbi — kanske fordi
det i gamle Dage har været Skik her, at en Forbryder, som
fik Vie paa Regenten, blev benaadet, selv om han var dsmt
til Døden (en Skik, som synes at have en vid Udbredelse blandt
de førstjelligste Folkeslag). Men heri bleve de skuffede. Maatte
de nu bare af det Guds Ord, Rosaas forkynder for dem i sit
Skolehus hver Sondag, lære at fe hen til den Konge, om hvem
det med Rette kan siges, at Enhver, fom i Troen faar fe ham,
bliver „virkelig fri." Joh. 8, 36!
De mildeste Straffe vare Eiendomsfortabelse, Mulkt, Prygl,
Rednceren til en lavere Rangsgrad (for Militære) eller en an
den „Kaste" (sjelden).
Endelig maa det ogsaa bemoerkes som en Kuriositet, at der
gaves en hel Klasse Mennesker, som forte Navnet
inanotk»," ): „De, som ikke ds, om de end „overtræde Loven."
Disse kunde noesten gjøre, hvad de vilde, ustraffet. Det maatte
da være rigtig Kapital- og Majestoetsforbrydelfer, som skulde
kunne fælde dem. Til disse hørte foruden Afgndspræsterne
navnlig Saadanne, som enten selv eller hvis Foedre havde gjort
sig saa fortjente af Riget eller af Regenten perfonlig, at han
havde lovet dem og deres Efterkommere, at de skulde staa uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
