Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 4) Tilbedelse af Forfædrenes Aander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 157
maaes til at følge med. Her i Sydbetfilso kalder man ikke
Bjerget AmbandronM, som i Emerina, men „IMsy", d. v. s.
„det andet Sted". Allerede heraf kan man slutte, at man ikke
egentlig tænker sig Amidernes Tilstand her som nogen Salig
hed. Her er Timin-dolo „Vandernes Land", hvor alle
Kinoly, som de her kaldes, have fæstet 80. Bjergryggen
siges at være delt i tre Regioner, svarende til de tre bersmteste
af Indlandets celdre Konger (Andrianampoinemerina, Radama
den Iste og Ranavalona den Iste), der hver beherske sit Distrikt,
men forresten have en stor fcelles Samlingsplads i Midten.
Naar en ny Konge eller Stormand ankommer, opstilles Solda
terne i Gel’eder for at modtage ham med de tilbørlige Mres
bevisninger: Trommer gaa, Blæseinstrumenter lyde, og Kano
ner affyres fra Bjerget. Det Sidste sker endog undertiden til
LEre for endnu levende Konger. Saaledes hørte man Konge
salut .fra Bjerget, da den nuregjerende Dronning for et Par
Aar siden drog forbi paa et Bessg til Sydbetsil6o. Noerboende
Folk paastaa ogsaa at have hørt Lyden af Kvceg, Hsns osv.
fra Bjerget, ja endog Raabet efter Kar at malke Kjsrene i!
Hvorvidt den Forestilling, man sinder hos Enkelte, nemlig at
der ogsaa her foregaar en Formerelfe ved Fsdsler, og at de,
som have tilbragt en Tid her, omsider stulle faa stige op til
høiere Regioner (om hvis Beskaffenhed man, dog ikke ved nor
mere Bested), er mere almindelig udbredt, tor jeg ikke afgjøre.
Saaledes lyder Sagnet om de Dødes Bjerg. Hellerikke
her finder man noget Spor af en Forestilling om
nogen Gjengjældelse, nogen Belønning eller Straf,
eller overhovedet om nogen Skilsmisse mellem
Ondt og Godt. Det er just paa dette Punkt, det
bedst viser sig, at Gassenaturen er uden noget sæde
ligt Alvor. Hvor Alle vente den samme Lod, er der
Intet, som ansporer til Dyd.
Jeg har behandlet deres Forestillinger om det Hinsidige
her, fordi der ikke paa noget andet Sted var noget Tilknyt
ningspunkt for disfe Ting, medens de her naturligt betragtes
som dannende Forudsætningerne for Tilbedelsen af Forfædrenes
Aander.
Det er mærkeligt, at, medens man Intet ved at fortælle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
