Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - b) Halvreligiøse Elementer - 1) Vìntana og Skìdy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 171
Symbolerne ovenfor), saa vilde jeg blive ham, og, hvis
det Omvendte var Tilfældet, han mig til Ulykke. Det Samme
gjaldt ogsaa de Tings Farve, med hvilke jeg turde befatte
mig : Var jeg selv født i en Maaned eller paa en Dag i Maa
neden, hvis Farvesymbol var Sort, saa turde jeg f. Ex. ikke
kjøbe mig en rod Hest; thi Fslgen deraf vilde blive, at vi
(jeg og Hesten) gjensidig kom til at volde hinanden Ulykke og
Fortræd
Man ser, at navnlig denne Klasse No. 4 kunde varieres
og anvendes paa mangfoldige Maader. Alt Saadant maatte
en gassisk „Dagvoelger" have fuld Greie paa, hvilket maa have
voldt adskilligt Hovedbrud.
Idetmindfte har det kostet mig megen Msie at komme til
bunds i hans Visdom, og endda er jeg kanske neppe moden til
en Examen i Faget.
Spsrgsmaalet om ulykkelige Dage kom for den Enkeltes
Vedkommende felvfølgelig først til Anvendelse ved hans Fsdsel ;
det var jo ogsaa dennes Forhold til Stjernerne (Ens Nativitet),
som bestemte hele hans Livs Vintana o : afgjorde, hvad der for
ham skulde gjælde for lykkeligt eller ulykkeligt i Livet. Imid
lertid beror det paa en Misforstaaelse , naar man har saqt, at
mere end Halvdelen af Aarets Dage vare ulykkelige, og at alle
de paa disse Dage fødte Bsrn i Grunden vare hjemfaldne til
Døden, naar de ikke ved extraordincere Forholdsregler bleve
frelste. (Saaledes Ellis og eft’r ham de Fleste). Thi for det
Forste vare knn to Maaneder ulykkelige helt igjennem og af de
svrige blot 4 eller 5 Dage i hver (2: de, der havde Navn efter
hine ulykkelige Maaneder), altfaa egentlig 5 Dage; imidlertid
gjaldt den tredie i Asoratany for en „mat" Ulykkesdag, som
man ikke brydde sig stort om; andre kunde kun under eiendom
melige Omstændigheder blive ulykkelige. < Cfr. det ovenfor Ud
viklede.) Dernæst var det af alle disse ulykkelige Dage kun de
to førfte af Maaneden Alakaofy, fom mere bestemt krcevede de
paa den fødte Bsrns Liv. For disse Dage synes man at have
næret en mærkelig Frygt. Da fastede man og bad til Guderne,
om man saa ellers havde glemt dem hele Aaret igjennem. Her
viste det sig, at det ikke var Kjærlighed til det Gode, men Frygt
for det Onde, som drev Værket; thi disse Dage stode jo i sceregen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
