Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - b) Halvreligiøse Elementer - 2) Hexeri og Gudsdomme (Ordalier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 193
en Flod imellem Stederne (Forbandelsen „kunde ikke folge med
over Floden" og maatte derfor gjentages paany, naar man
havde sat over en saadan paa sin Vei fra det ene Sted til det
andet). Sandsynligvis vare Bestikkelser og allehaande Bedrag
endnu hyppigere ved denne almindelige Prsve end ved den tid
ligere beskrevne Prsve af Enkelte, og ved den store Masse, som
nu ftulde prsves, var det endnu vanskeligere at sve nogen Kon
trol. Den Skyldiges Gods blev ogsaa nu konfiskeret og delt,
som ovenfor omtalt. Det Meste gik til Dronningen, for hvem
det blev et Slags Indkomststat. At Pengegjerrighed kan have
svet fin Indflydelse baade til at skabe Anklagere og paa Prs
vens Form, ligger nwr nok; dog maa det erindres, at det, hvor
paa det ved Proven nærmest tom an, nemlig at Hsnsehudlap
perne kom tilsyne igjen, ikke godt kan tænkes at have været af
hængigt af vedkommende Adeninistrator. At den Anklagede
betragtede Anklageren fom fin Fiende for Livet, siger sig selv,
og hvad Indflydelfe dette under de hyppige
maatte have paa det indbyrdes Forhold, vil Enhver let skjsnne.
Naar man har talt om, at en Trediedel af Befolkningen
drak Tangkna engang i sit Liv, og at mindst en Femtedel heraf
dode, saa er dette vistnok overdrevent, men sikkert er det dog,
at den aarlig krcevede mange Offere og var en sand Forban
delse for Landet. Heldigvis synes den ikke at have floreret un
der andre end Ranovolona den I. af de fenere
Regenter her. (RL. Fpr Radama den I’s Tid krcevede den
efter gamle Folks Sigende ikke faa Offere, men ingen paalide
lig Historie naar saa langt op i Tiden her). Radama den
I. var en altfor starv lagttager til ikke at opdage, at
naprovens Vidnesbyrd ofte blev modfagt af «åbenbare Kjends
gjerninger, fom efter Proven kom for Dagen; derfor
det kun fjelden og med Uvilje han tillod den at finde Sted,
givende efter for Folkets Fordom. Radama den II. var imod
alt Saadant og gav endog Slægtninge af Folk, som tidligere
vare oode i en Tangtznaprpve, Lov til at begrave dem ordent
ligt. NasolMna vilde, stjpnt Hedning, ikke lade sig overtale
til at gjennemfore TancMaprpven, da hun dertil var for meu
neflekjærlig. Og da Rcmovalona II. blev Kristen, havde
den, som vi haabe, for stedse udspillet sin Rolle. Hvad Ind-
Mabagnslal. II. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
