Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - b) Halvreligiøse Elementer - 3) Madagassiske „Sakramenter“ (Omskjærelse, Fandròanafesten [af Pastor Noraas]; Pagtes- og Renselsesskikke; den patriarchalske Velsignelse og Forbandelse.) - Nytaarsfesten (Fandròana)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 206
Man kunde spørge, hvorledes en saadan Skik har kunnet vinde
Indgang blandt Folket, da dog hele Festen har en saa glad
Karakter. Ved nærmere Underssgelse vil man finde, at det er
just Glæden, som fremkalder Sorgen. Idet nemlig Folket gloe<-
der sig over det nye Aar, som staar for Dsren, førstyrres
Glæden ved Tanken paa den eller dem af Familien, som ikke
kunne dele Glæden med dem. Omtrent Kl. 7 om Morgenen
iføre Kongen og de Adelige sig fin nationale Festdragt, fom
vestaar af rode Silkelambaer, og dervaa begive de sig til Foe
drenes hellige Grave for at tilbede. Om Aftenen Kl. 7 famler
man sig atter i Festpaladset. Uagtet ikke lavere Folk end Of
ficerer vaa 10 Grader have Adgang, er dog Folkemoengden
meget stor. Paa begge Sider af Veien ere Soldater opstillede
for at overholde Ordenen, og Musiken spiller ved Slotsporten.
Troeder man ind i Festlokalet, har man Kongen eller Dron
ningen i „Foedrenes Hjorne" og alle de Bvrige siddende paa
Gulvet. Naar man er kommen sig i Orden, bringes Hasina,
og Folket bevidner Kongen sin Hyldest. Derpoa reiser Kongen
sig i hele sin Voerdighed, og, holdende et Horn, fyldt med „hel
ligt Vand", i den venstre Haand, passerer han frem blandt
Folket, og, idet han med hsire Haand stænker Vand paa Gjoe
sterne, siger han: „Vandet stænkes, for at jeg stal blive hellig."
Denne Akt bekræftes ved Kanonstud og Musik. Dervaa gaar
Kongen ud i Dsren og udforer den samme Handling for
som ere udenfor. Alt dette befvares af Folket med et rungende
Frarantitra (bliver gammel), med Musik og Kanonsalut. Kon
gen indtager igjen sin Plads, og Ris med Honning serveres
paa Bananblade eller Tallerkener. Bananblade bruges ogsaa
som Skeer. Idet man begynder at spise, loegges lidt Ris paa
Hovedet, og Kongen udbryder: Lykkelig, lykkelig! Gid jeg maa
blive hellig og naa tusind Aar, og enhver af Gjoesterne gjen
tager det famme Dnste. Naar Rifen er fpist, trakteres man
med usaltet wrket Kjsd fra det foregaaende Aars Fest. Ris
kogningen foregaar i felve Festlokalet og udfores gjerne af de
høieste Embedsmoend. Efterat Premierministeren har holdt en
begeistret Tale, dels til Kongen og dels til Folket, og Gjoe
sterne have bragt endnu et Frarantitra til Kongen, oplsser Festen
sig, hvilket forkyndes ved Kanonstud. Det er da gjerne omkring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
