Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 1) Missionens Grundlæggelse og første Fremskridt indtil Radamas Død 1828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 218
Hjemmelsmand, altid skulde være paalidelige og upartiste
Vidner i en Sag, som de selv ere Part i, og hvor det gjælder
deres Egnes Forherligelse, kunde man allerede 9. priori have
Grund nok til at betvivle, selv om man ikke havde den daglige
Erfarings Vidnesbyrd om, hvor lidet Nutidens madagassiske
Christne ere at stole paa, naar det gjælder at sige Sandheden.
Den nyere Missions Historie paa Madagaskar falder ganske
naturligt i tre Hovedafsnit: 1. Missionens Grundlæggelse og
første Fremskridt under kongelig Beskyttelse indtil Radamas
Død 1828. 2. Missionens alvorlige Kamp for fin Tilværelse,
dens gradvise Hendoen og tilsidst fuldstændige Ophor paa
Grund af Regjeringens Modstand — Forfolgelfernes Tid,
Ranavalona den I.’s lange Regjering, 1828—61. 3. Den for
nyede Mission fra Radamas Thronbestigelse i 1861 indtil Nu
tiden, — Christendommen bliver Statsreligion.
Iste Afsnit. Missionen indtil Radamas Død
i 1828.
Allerede lige fra dets Grundlæggelse i 1796 har Londoner-
MZsionsselstabet havt sin Opmærksomhed henvendt paa Mada
gaskar, og, da det i 1798 udsendte den bekjendte Or. Vcmderkemp
til Hottentoterne i Sydafrika, blev det ham udtrykkelig paalagt
at holde Vie med og gjore Indberetning om Madagaskar, før
saavidt nogen nærmere Oplysning om denne O og de Udsigter
for en eventuel Mission, den maatte tilbyde, skulde komme til
hans Kundskab. Som Følge af dette Paalceg gjorde Vcmder
kemp Selskabet gjentagende opmærksom paa de efter hans Me
ning adskilligt lovende Udsigter i denne Retning, og kort for
hans Død (i 1811) var det allerede bestemt, at han skulde fore
tage eu Undersogelsesreise til Ven, Noget, som kun ved hans
kort efter denne Bestemmelse indtrædende Sygdom og snart paa
folgende Død blev forhindret.
Skjont saaledes den pcmtænkte Expedition blev hindret fra
at udfore sin Gjerning, slap Selskabet fra nu af Ven aldrig
af Sigte. Naar dets Missioncerer droge forbi Mauritius paa
sin Vei til Vsten, eller Deputationer udsendtes for at visitere
andre Marker, medtoge de altid et Paalceg om at erhverve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
