Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 1) Missionens Grundlæggelse og første Fremskridt indtil Radamas Død 1828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 220
ogsaa en Mission, anbefalet af en faadan Mand, allerede fra
først af stall for Konge og Folk i et fordelagtigt Lys.
cl) Endelig sluttedes paa denne Tid den traktatmæssige For
bindelse mellem Mauritius og Madagaskar, som i ydre Hen
seende blev den Bro, paa hvilken ogsaa de første Missionerer
fik Lov til at trcenge frem lige til Vens Centrum.
Det var Guvernpr Farqvhar, som allerede i 1815 direkte
tilstrev Londonerselskabets Bestyrelse og lagde den den paa
tænkte Madagaskarmission paa Hjerte. Denne skarpsynte Mand
indsaa snart, at de Traktater, som stode i Begreb med at stuttes
med Ven, de Reformer, han vilde sgge at formåa Radama til
at vedtage, navnlig Slavehandelens Afskaffelse, ikke havde
nogen Udsigt til varigt Held, om ikke Oplysning og Kristen
dom fulgte med. Forresten synes det tydeligt at fremgaa af
hans hele Stilling til Missionssagen, at han ikke blot som
Statsmand men ogsaa som Christen sMe at fremme den.
Man vil let stjpnne, at Londonerselskabet, som saa længe
havde speidet efter en bekvem Anledning til at begynde det
store Værk, ikke tMede med at efterkomme den ædle Guvernørs
Anmodning. Dog var det ikke fpr i 1817 — det samme Aar,
i hvilket Traktaten mellem England (respektive Mauritius) og
Madagaskar blev afsluttet — de fandt de spgte Arbeidere,
og fprst i Sommeren 1818 ankom deres to fprste Missionerer,
S. Bevan og D. Jones (ikke at forvexle med den senere Mis
sioner D. Johns) til Mauritius.
Havde Forholdene hidindtil førsaavidt vist sig serdeles
gunstige, saa begyndte nu store Trengsler. Guvernør Farqv
har var fraverende paa et Bespg i England, og hans midler
tidige Stedfortreder, General Hall, brpd Traktaten med Ma
dagaskar, havde ingen Interesse for Missionen og spgte at af
holde Arbeiderne fra at gaa til sit Bestemmelsessted; den grue
lige Slavehandel aabnedes igjen paa Gruud af den fra Gene
ral Halls Side brudte Traktat, og alle nylig - saa lyse For
haabninger syntes at stulle blive tilstamme. Imidlertid be
stemte Missionererne sig dog til at vove et Forsag. Efterla
dende for det Forste sine Familier paa Mauritius, aflagde de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
