Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 245
Skaars Missionstimer og i Hoffmans ogsaa paa Danst over
satte Missionstimer, i „Drcet med Missionsgarnet" o. s. v.) dels,
og det fornemmelig, at jeg ikke tiltror mig Evne til i
alle- disse helt eller halvt apokryphiste Martyrhistorier at
kunne paa ethvert Punkt skjelne Sandhed, fra Digtning, — og
det strider imod min inderste Natur at fremstille som troværdigt,
hvad der staar for mig felv som mere end tvivlsomt. Jeg er ikke
uvidende om, hvor meget min Bog i Manges Dine vil lide ved
at forbigaa eller kun kritiserende betragte, hvad der i Vsger
om Madllgaskarmissionen pleier danne det uden Sammenligning
interessanteste Kapitel i den hele Fremstilling ; og det kan heller
ikke være stjult for mig, at saa mange Lcesere her saare gjerne
ville bedrages for at „opbygges", og at Missionsinte
resfen hjemme vilde være bedst tjent med at fsdes med Beret
ninger, som i England, have vist siMsaa vel skikkede dertil, idet
de rorende Missionshistorier have indbragt uhyre Summer.
Men over alt dette staar mig Sandheden, som vi aldrig
vitterlig stulle blive utro, og i Forhold til hvilken oaade det
Interessante og det Indbringende synke ned til Motiver af
anden Rang, ja, naar de ligefremkomme i Strid med Sand
heden, blive Fristelser, for hvilke maaste en Katholik („kia
ti’3.uß"), men ingen Protestant kan anse sig berettiget til at
give efter.
Jeg vil hermed selvfølgelig ikke have sagt, at jeg .ikke selv
i dette Værk oftere kommer til at træde Sandheden for noer
af Uvidenhed om den rette Sammenhæng; jeg vil blot sige,
at jeg ikke har Lov til at førssge at bringe Lceserne til at tro,
hvad jeg ikke felv tror.
Der er imidlertid visse almindelige Træk i Forfølgelsen,
som Alle ere enige om, og som der hellerikke fornuftigvis kan
være nogen Tvivl om, da det gjælder ydre Fakta, fom ere til
strækkeligt bevidnede til at fortjene at troes. Jeg stal nu i
Korthed ssge at fremstille disse.
Vi have allerede hørt, at Forfølgelserne brode los allerede i
1835, stjønt Ingen led Martyrdoden for i 1837. Fra den
Tid af indtil Dronningens Død i 1861 var Christendommen en
forbudt Religion i Landet, stjønt Forfølgelsen kun i enkelte
Aar ved sceregne Foranledninger blusfede saaledes op, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
