Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 253
for fortæller han, at den ældste af Missioncererne, laneus, be
søgte Hovedstaden igjen i 1840. Her forvexler han igjen denne
med den yngre Missioncer Johns, der virkelig aflagde et Bessg
her paa den Tid. Dog dette er Smaating ; men paa Side 122
fortæller han ganske rigtigt, at den første Christen her, fom led
Martyrdsden, var Rasalama, og at denne henrettedes den 14de
August 1837, og han er ikke kommen lomgere end til Side
222, forend han ganske fynes at have glemt dette, idet han
der, hvor det gjælder at vife, hvor loen g e Forfølgelsen har
varet, fortæller os, at de Første, som led Døden for fin Chri
stendom, bleve henrettede i 1836.
Jeg stal ikke her drage frem flere Exemvler ; de kunde, som
sagt, førsges med mangfoldige flere. Det er smerteligt at maatte
rere ved stige Svagheder i en Mands Arbeider, som sikkerlig
har havt et varmt Hjerte for Hedningernes Vel ; men den Om
stændighed, at Ellis ved sit meget Skriveri om Madagaskar
har opnaaet at blive et Slags Autoritet i Missionen, tillod mig
ikke ganske at forbigaa Grunden til, at min Fremstilling af
mange Ting maa komme til at afvige betydeligt fra hans.
Jeg har vist, at de, som bleve „Martyrer" i den sidste og haar
deste Forfølgelse (i 1857), mestendels vare politiske Forbrydere.
Om dette tildels ogsaa har været Tilfældet med Enkelte af de
cirka 40 Christne, som bleve henrettede i de tidligere Forfsl
gelser, tsr jeg ikke afgjøre, da jeg her ingen bestemte Beviser
har at holde mig til.
Vi have nu seet, at „Martyrernes" Antal maa reduceres
til cirka 100 eller maaste noget derunder, og at der endog iblandt
disse saakaldte Martyrer var indbefattet en hel Del politiske
Forbrydere, som ingen Ret have til det christelige Martyrnavn.
Men hvordcmne Martyrer vare nu Resten? Eller, da deres
Maade at være Martyrer paa var betinget af deres Christen
dom (thi, vare de gode Christne, saa døde de ogsaa som gode
Martyrer): hvordcmne Christne vare de? Vi ere ikkeHjerte
kjendere og kunne kun dømme det indre Liv efter dets ydre
Aabenbarelser. Det ligger da nær nok at sige (og dette har
været Grundtonen i Martyrhistorierne her): naar de kunde ofre
Livet for Christi Navns Skyld, hvad mere Vidnesbyrd have
vi da behov? Men Paulus kjender dog ogsaa dem, som „give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
