Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 263
noerer, der dog senere flyttede lomgere sydover til Andevoranti.
Samme Aar begyndte Propagationsfelstabet sin Virksomhed i
Tamotave og Foul Point ligeledes med to Missionerer. To
Aar senere (1866) kom vore to første Missionerer, Engh og
Nilsen, til Hovedstaden, og Aaret derefter, da Borgen ogsaa
sluttede sig til dem, gik de til Nordbetsileo (Pakinankarotro) og
begyndte sit Arbeide ved Betofo, hvilket Sted derfor i Englæn
dernes Dine er blevet i den Grad en Hovedrepræsentant for
vor Arbeidsmark, at de gjerne tale om vor hele Mission som
en Mission ved Betofo. Samme Aar (1867) ankom ogsaa de
tre første Kvekermissionerer til Hovedstaden. De arbeidede
i Begyndelsen sammen med Londonerselstabets Missionerer og
have først i de senere Aar udfolderen mere selvstendig Virksom
hed. Man ser altsaa, at Missionen her i Landet under
RasohQrinas Regjering fik en betydelig Tilvekst af Arbeidere
fra forskjellige Hold og fra den Tid fordeler sig i flere selv
stendige Grene. Vi ville imidlertid først forfølge Londoner
missionens Gjerning og med den den religisse Hovedstrømning
i Landets Centrum, der altid har veret mere eller mindre
knyttet til den. Forst senere skulle vi komme tilbage til de
ovrige Selskabers Arbeider.
Det turde ogsaa vere verdt at nevne, at der allerede
under Rasohkrinas Regjering begyndte et Slags Missionsgjer
ning, udgaaet fra de indfødte Menigheder, der stjode fammen
Penge og sendte „Evangelister" til fjernere Egne. Det var
navnlig Menighederne i Hovedstaden, som i 1867 satte sig i
Spidsen for denne Gjerning — kun Skade, at de faa snart
synes at have lobet sig trette. Der er dog siden den Tid ialt ind
kommet flere Tusinde Daler til dette Brug, og Frugten deraf
for Guds Rige vilde sandsynligvis veret ikke saa liden, om
ikke de udsendte Lerere mestendels havde veret Mend med
daarlige Kundskaber og et ugudeligt Levnet.
Under den storre Del af Regjering arbeidede
der ca. 10 Missionerer af Londonerselskabet og desuoeu ikke
saa faa Andre, som ovenfor antydet. Guds Ord vandt ikke
liden Indgang, iser i hendes sidste Regjeringsaar, Noget,
hvortil hendes lange Reise ned til Kysten i 1867, under hvilken
der > holdtes temmelig hyppige Gudstjenester i Leiren, snart af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
