Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 1) Katholikerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 277
Asyl. Man kan overhovedet ikke fråkjende Katholikerne herden
Ros, at de have arbeidet med en Flid, som vilde været en re
nere Lære og bedre scedelige Grundscetninger værdig. Des
værre har det noksom vist sig, at de katholste Præster her ere
Jesuiter i Ordets fulde Betydning, idet de i sin Virk
somhed uden mindste Skrupler handle efter den bekjendte je
suitiske Regel, at „Hensigten helliger Midlet." LiZgn og Bedrag
ere dem hellige Ting. naar de kun kunne gjøre Tjeneste som
virksomme Midler til at skaffe deres Kirke Indgang her. Selv
de latterligste Narrestreger førsmaaes ikke. Kort fstr Radama
den II skulde krones, sneg et Par katholste Præster sig ind til
ham og bade om at faa se hans Guldkrone, der var en Gave
fra den franske. Keiser. Radama, der var meget vennescel, til
lod det og fandt sig endog i, at En af dem satte Kronen paa
hans Hoved ligesom for at se, hvorledes den vilde passe.
Strax forbausede de Verden med en Beretning om, at Radama
havde ladet sig krone af dem. Klogelig tilfoier Pater louen,
der foregav at have ndfprt Handlingen, at han „ingen andre
Vidner havde end Gud og hans Engle." Omtrent samtidigt
lode de ogsaa publicere et Brev fra Radama til Paven, hvis
LEgthed ialfald ikke er bevist, stjønt Radama neppe var fri for
katholste Sympathier. At de førsynede sin Konsul med indviet
Daabsvand og fik ham til at benytte sig af sin Adgang til
Dronning Rasoherina til i al Hemmelighed og uden hendes
eget Vidende eller Vilje at dM hende paa Dødsleiet, har jeg
tidligere fortalt. Ogsaa med den nuværende Dronning gjordes
der et Forspg paa at omvende hende til Katholicismen ved et
Kneb. Ved en engelsk Mindekirkes Aabning i 1868, kort efter
Dronningen var bleven Christen, var hun tilstede, og Katholi
kerne (): lesuiterne) mente nu, at efter den franske Traktat,
ifølge hvilken de Franske skulde „indtage samme Stilling i Lan
det som den mest begunstigede Nation", maatte Dronningen nu
ogsaa aflægge et Bespg i en af deres Kirker. Dronningen loq
sig ogsaa overtale hertil, dog ikke for at tilbede der, men
blot for at modtage Hasina, hvilken ogjaa ved Ankomsten
til Kirken blev hende overrakt som Tegn paa, at Kirken var
hendes Eiendom. Men dermed var ogsaa Bespget tilende.
Dronningen gik midt op i Kirken og saa sig om, men var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
