Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - a) De forberedende Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 299
meddele paalidelige Oplysninger om Forholdene paa Aen.
Bestyrelsen erklærede i sin Svarskrivelse, at den Intet havde
at indvende mod et saadant Forehavende, men at den forresten
ikke kunde foreslaa noget bestemt Sted.*) Den raadede til at
indlede en Correspondance med Selskabets Mis.sionærer.
Saaledes forberedt forelagdes Sagen for Kredsforsamlingerne
i 1863. Kun Stavanger Kredsforsamling udtalte sig for
Sagen, idet den bifaldt, at Hovedbestyrelsen fortsatte Under
ssgelserne angaaende den paatænkte Missionsvirksomhed paa
Madagaskar, og, hvis modtagne Oplysninger tilraadede det,
da i Guds Navn begynde Missionsvirksomhed der." De sv
rige vare imod og begrundede sin Mening ved at fremhæve,
at man endnu ei havde bestemte Vink i omtalte Retning, at
det vilde svække Zulumissionen, at de Kræfter, Selskabet da og
i den ncermeste Fremtid vilde have at raade over, ei burde deles,
og dels ogsaa ved at henvise til den af Missioncererne nævnte af
givne Erklæring. Man anbefalede dog fortsatte Underssgelser
og var enig med Hovedbestyrelsen i, at man burde tænke paa
Madagaskar, hvis man senere fik flere Kræfter at raade over,
end Zulnmissionen tiltrcengte.
Det folgende Aar forelagdes Spsrgsmaalet for General
forsamlingen i Bergen, idet Hovedbestyrelsen henviste til sit
Cirkulære til forrige Aars Kredsforsamlinger og den Behand
ling af Sagen, som havde sundet Sted paa disse. Den udtaler
for sit Vedkommende, at den vistnok maa opsætte sin endelige
Dom i Sagen, indtil Underssgelserne ere tilendebragte, men at
det har forkommet den jo længere des mere, at de Missionerer,
*) Dette Lonoonerselstabets Svar igjenncm dets Sekrctcer Prout i 1863
danner det cireste faste Grundlag for vore senere Forhandlinger med
Londonerne, da Overenskomsten mellem vor Biskop og Londonermissio»
narernc her den 2 Septb. 1867 — hvorom senere — ikke af disse blev
ancrtjendt som nogen Overenskomst. I Prouts Vrev siges det udtrykke
ligt, at Londonerne luu vilde „ovdyrke" („oultivats") „Hovedstaden og en
stor Cirkel rundt samme." Til Nesten ssulde vi være velkomne. For
uarmerc Lokalknndskab henvistes vi til deres Missionerer paa Den.
Det var paa Basts af disse Villaar vi kom her for at begynde
AHeidet L< D
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
