Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - a) De forberedende Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 301
kysten. „Fort Dauphin vilde som ganske übesat af noget Sel
skab være et ganske fortrinligt Udgangspunkter vor Mission;
Folket skulde være talrigt og i scerdeles Grad tilgængeligt for
Missionsgjerningen, og der var tillige mange Hovaer, da Ste
det havde en Militærpost". Biskopen tilftier: „Aieblikket og
Stedet for at begynde en norsk Mission der staar saa vigtig
for mig, at, naar jeg kunde have førsvaret det for Zulumis
sion, skulde jeg have gaaet derhen nu — ja nu strax, forat
begynde og saaledes sikre vor Mission en Operationsbasis for
en Missionsmark, hvis Mage vi for Dieblikket forqjæves ville
foge noget andet Sted paa Kloden." Angaaende Mazang«.
bemærkes, at ogsaa det Sted havde en Hovabescetning, at Be
folkningen dels bestod af Arabere dels af Sakalaver, at det
var Gjennemgangspunktet far en stor udenlandst Samfcerdfel
med Tananarivo, og at det skulde være meget sundere end s.
Ex. ved Tamatave. Forresten onstede Biskopen som allerede
nævnt at kunne foretage en Reife derhen og beklager meget, at
han ei havde Missionsstibet (der, som vi senere stulle høre,
var paa til Port Natal) til sin Raadighed, i hvilket
Tilfælde han vilde have landsat 4 af de nye Missioncerer ved
Fort Dauphin, derpaa foretaget Underssgelsesreisen til Mazcmgh.
og saa kommet Veien tilbage om Fort Dauphin sorat se til
Missionærerne. Endelig gjør Vistopen opmærksom paa, at
det netop da var et heldigt Tidspunkt for en Missions Be
gyndelse, da Forhandlingerne mellem Hovaregjeringen og
Frankrig (i Anledning af den lambertfle Affcere) endelig vare
afsluttede, og Overenskomsten mellem nævnle Regjering og
England da var ratificeret, og hvorefter Missioncerer og Eu
ropceere forresten skulde have Lov til at opholde sig hvorsom
helst paa Ven, hvorhen Hovaernes Myndighed strakte sig.
Disse Meddelelser vare jo i hsi Grad stiklede til at op
muntre Hovedbestyrelsen til ufortovet at begynde Gjerningen.
Den havde ogfaa gjerne fendt Brev til Schreuder med den
Bemyndigelse til at sætte Sagen igcmg, som Schreuder endnu
savnede, og Bestyrelsen var jo af Generalforsamlingen i Ber
gen meddelt Fuldenagt dertil. Dog træde den i en for Sel
skabet saa vigtig Sag at handle rettest i ssrst at indhente
Kredsbestyrelsens Erklæringer. Disse vare imidlertid tilstyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
