Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - a) De forberedende Skridt - b) Missionens Grundlæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 304
med til Premierministeren. En Anbefalingsskrivelse fik de tillige
af den engelske Konsul Pakenham Esq., hvem de befsgte, og
som tilbod fig at yde dem enhver Tjeneste, han kunde. Engh
udtaler, at dette visselig kunde blive af stor Betydning for
Grundleggelfen af en Mission, da Hovaregjeringen ei syntes
om, at Missionerer satte sig ned i Landets Udkanter, men dog
neppe vilde lægge Hindringer iveien, naar Pakenham anbefalede
det. Efter en temmelig langfoin Reife (12 Dage) kom Mis
sionærerne til Tananarivo den 27de August 1866. Tre af de
engelske Missionerer, forud - underrettede om deres Komme,
modte dem udenfor Byen, og de indbsde dem til at blive hos
sig, indtil de fik leiet Hus. Missionererne udtale i sine Breve
inderlig Tak til Gud, som paa deres Reise havde bevist dem
saa mange Velgjerninger og fort dem saa vel til deres Be
stemmelsessted, og deres eneste Vnste og Bestræbelse var nu,
snarest muligt at komme saavidt i Sproget, at de kunde vere
med i Arbeidet i den store Hedningehsst.
d) Missionens Grundleggelse.
Hele det første Aar efter deres Ankomst opholdt Missione
rerne sig stadig i Hovedstaden. Sprogstudiet var selvfølgelig deres
vesentlige Bestjeftigelse. De omtale Sproget som i flere Hen
seender vanskeligt; men, da de baade havde boglige Hjelpemidler
og der var indfødte Lerere, g:k det dog rast fremad. De over
vare sammen med de ovrige Missionerer Fandroanafesten og
bleve kort Tid efter, ledfagede af en af de engelske Missionerer,
presenterede for Dronningen. De træde at turde haabe, at
Regjeringen var dem gunstig stemt.
Vi hørte, at Borgen ei kom til Mauritius, medens Engh
og Nilsen vare der. Ved en meget lang Reise fra England til
Port Natal blev han hindret fra at reife til Madagaskar det
Aar. Pastor Borgen, der, som vi have nevnt, opholdt sig i
Christiania et Aar, efterat Skolekurfuset var afsluttet, blev ordi
neret der den 20de Oktober 1865 og afreiste efter nogen Tids
Ophold i Stavanger den 27de Februar 1866 til England for
der at ssge Befordring til Missionsmarken. I Slutningen af
April gik han med et engelsk Skib fra England og kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
