Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - b) Missionens Grundlæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 306
saavidt det lod sig gjore, at bestemme, hvor Missionærerne
burde soge deres Arbeidsmark. Den 2den September samledes
Biskopen med de ovrige norske Missioncerer med Londonerne i
Ambatonakangakirkens Sakristi for nærmere at fastsætte det
fremtidige Forhold mellem Londonerselskabet og den norske
Mission. Resultatet af de der forts Forhandlinger var, at
Londonerne skulde beholde Hovedstaden og Provindsen Imerina,
medens de Norske derimod skulde kunne missionere hvorsomhelst
udenfor dette Strog. Forøvrigt navner Biskopen, at, hvis han
ei havde anseet sig bunden af tidligere Forhandlinger, og hvis
han selv kunde have ofret sig mere umiddelbart for Madagas
karmissionen, vilde han helst have ordnet Forholdene saa, at
han selv havde taget stadigere Ophold i Hovedstaden for der
fra at lede Missionen og være i Nærheden af Regjeringen, da
Alt dreiede sig om og var afhængigt af Hovedstaden og den der
værende Sentralregjering.
Da nu vore Missioncerer altsaa havde at opsige sig en
Missionsmark udenfor Imerina, gjaldt det at faa saa paalide
lige Underretninger om de forskjellige Strog, som man af de
Indfødte kunde opdrive dem. (Londonerne vare nemlig meget
lidet kjendte udenfor Imerina). Opmærkfomheden blev ifcer
henledet paa Betsileoprovindfen, navnlig de Steder, som laa i
Nærheden af Hovedveien fra Tananarivo til Fianarcmtsoa.
Et andet Strog, Moramangasletten, blev Bistopen anbefalet af
Dr. Davioson, en stotst Lægemissioncer. Da det laa paa Veien
til Tamatave, bestemte Biskopen, at Engh og Borgen skulde
folge med ham paa Tilbagereisen, foråt de i Fcellesstab kunde
gjore sig noget mere bekjendte med Stedet. Han havde forresten
Msket at kunne gjore en længere Undersogelsesreise i det Indre
af Landet, men fandt det ei raadeligt i Regjeringens Fravcer.
Borgen med Følge var kommet til Tananarivo den 2den
September. Den ?de ægteviedes Engh og Nilsen af Bistopen,
og den 9de reiste han fra Hovedstaden, fulgt lidt senere af
Engh og Borgen. Nogle Dages Reise fra Tananarivo modte
de Dronningens Lvstleir, der for en Del hindrede dem i at faa
undersoge ovenomtalte Strog; paa Tilbageveien gjorde dog
Engh og Borgen nogle Afstikkere, men kom til det Resultat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
