Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - b) Missionens Grundlæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 309
Man holdt sig ængstelig borte fra de Norske, som vare tilbage i
Hovedstaden, og betragtede dem med Mistanke.
Paa Betafo modtog Folket dem meget venlig, og de fik
uden synderlig Vanskelighed leiet Hus. Imidlertid rygtedes
det snart, at de ei havde Regjeringens Tilladelse, og deres
Husvcert kom en Dag og sagde, at han nok havde gjort et
galt Stykke Arbeide ved at lade dem faa sit Hus, og turde ikke
lade dem være lamgere. De fik dog stillet ham tilfreds. Imid
lertiid sendte nogle fra Egnen Bud op til Hovedstaden forat faa
hore nærmere Bested. Mærkværdig nok lod Regjeringen dem
vide, „at Missionærerne vare komne for at lære Folket Visdom,"
og at de derfor ikke skulde fortrædiges af Nogen, — som om
Intet var iveien. Missionærerne havde altsaa stuttet rigtigt;
da de først vare komne til Stedet, gjorde Regjeringen Intet
videre ved det hele. Da de nogenlunde havde faaet Fodfæste,
sendte de Bud først efter Fru Engh, der kom til Betafo de første
Dage af lannar 1868, og et Par Maaneder fenere efter
Nilsens.
Da Folket ved Regjeringens Skrivelse var beroliget, viste
der sig ikke liden Begærlighed efter at lære, og det lille For
samlingshus, man havde, var fuldstændig overfyldt. Meget
heldigt var det derfor, at Rasolo, Stormanden paa Betafo, af
stod Missionærerne Byggegrunde, hvor de strax toge fat paa
at opfore et temmelig stort Forsamlingshus; det blev dog ikke
taget i Brug for Marts 1869.
Som bekjendt, dode Dronning Rafoherina den 14de April
1868 og blev efterfulgt af Ranavalona II., der strax lod for
kynde, at hun onstede, „at hendes Folk skulde bede," og det
folgende Aar selv blev optagen i Menigheden. Dronningens Villie
blev strax forkyndt ved Kabarer rundtomkring, og, omendstjønt det
blev udtalt, at Dronningen ei vilde tvinge sine Undersaatter, saa
var dog hendes Vnste og hendes Exempel ligesaa virksomt som
et direkte Bud. Dronningen udstedte en Forordning om, at
Folket skulde bygge Forsamlingshuse, et for hver 100 Skatskyl
dige, *) som har ovet stor Indflydelse. Denne Forordning stemte
*) Oprindelig nok Befalingen endnu ufornuftigere, nemlig derhen, at
enhver „By," som ikke havde mindre end 10 Huse, stulde have sit eget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
