Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 327
Pan alle Stationer udviklet sig derhen, at kun de ncermest
Boende have ssgt Stationens Forsamlingshus, medens de svrige
inden Distriktet, enten nu Forsamlinger allerede bestode, før Missio
næren kom, eller de senere have dannet sig, danne mindre Menig
heder med Stationen som Centrum. Missionærerne have ssgt
at modarbeide dette, da det i hoi Grad vansteliggjør dem Ar
beidet, men uden Nytte, og de have været glade, nåar de kun
have faaet disse mange Forsamlinger til at stille sig under
deres Control. Det er netop paa dette Punkt, Stormandene
og de indfødte Lcerere have voldt saa megen Fortræd, idet de
have saaet Forsamlingerne til at stille sig fra Missionæren og
styre sig selv, i hvilket Tilfælde som oftest det voerste Hedenskab
har gjort sig gjældende under Christendommens Navn. — Mett
hvordan stal nu alle disse Forsamlinger bessrges med Guds
Ord? Enkelte af Missionærerne have 6, 8 og flere saadanne
Annexer at bessrge; de kunne altsaa forholdsvis sjelden faa
bessge hver enkelt. Her kommer Madagassernes Fcerdighed i
at tale tilgode. De «eldste og flittigste af de Christne, ialmin
delighed de, som forresten gjøre Tjeneste som Skolelærere,
mall være Capellaner. Missionærerne samle disse en Dag i
Ugen og giver dem Hevi-teny »: Bibelforklaring. Det er nem
lig det Gode, at, nåar en Madagasser faar sig forklaret de
„Tanker", fom ligge i Terten, og som han ved den givne An
ledning stal forebringe, da har han let for deraf at faa istand
en Tale. Efter Tur bessger da Missionæren selv de forskjellige
Biforfamlinger, og en af Lcererne prædiker da i Hovedkirken,
selvfølgelig fra Chordsren. De ministerielle Forretninger ud
fores i Almindelighed paa Stationen. — Annexernes Forsam
lingshuse ere meget simple, noget mere Arbeide er lagt paa
Kirkerne paa Stationerne. Disse ere ganske vakre; iscer tage de
sig godt ud derved, at de ere hvide. Kirkerne paa Ambohi-
Msina og Sirabs ere Korskirker, de svrige Langkirker. En
Mangel er, at de ei have Taarn; til Taarnet maa man have
brændt Mursten, men den er vanskelig at faa. Der er noget
saa Hjemligt og Hyggeligt ved disse smaa Kirker, liggende i
Noerheden as Missioncerens Bolig; man tænker sig let hjemme
paa en Præstegaard paa Landet. En meget vakker og opbygge
lig Skik er kommet igang paa flere af Stationerne. Paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
