Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 329
Hjemmet Præstens vanskeligste Gjerning, saa er den det saa
meget mere paa Missions marken, hvor man staar over for et
ganske fremmed Folk, hvis Eiendommeligheder ere vanskelige at
lære at kjende. Hvad Menighedslemmernes aandelige Pleie
forresten angaar, ere de selvfolgelig henviste til Gudstjenesterne.
Man vilde blive skuffet, om man ventede at sinde et rigt
Menighedsliv paa Stationerne. De Christne ere i Almindelig
hed noksaa flittige til at besoge Kirken; taler man med dem
om aandelige Ting, faa hore de gjerne paa, og for Manges
Vedkommende er der egentlig Intet, hvad deres Vandel angaar,
som stuld ekunne berettige En til at fråkjende dem Christennavnet,
men nogen Hjertets Christendom, noget virkeligt Randens Liv,
nogen levende Erkjendelse af Synden og nogen hjertelig Til
egnelse af Guds Naade, det nye Sind, der med indre Kraft
driver til at gjore nye Gjerninger og heltigjennem gjør Men
nestet nyt, ja det er kun sparsomt og i saare ringe Grad til
stede, og hvor meget man end tager det tilbørlige Hensyn til
disse Christnes forrige Liv, til de mange Fristelser, de ere ud
satte for, det vil dog altid maatte bedrsve den uhildede Be
tragter at fe, hvor liden Indgang Guds Aand fynes at have
faaet. Hertil komme de ikke sjeldne Tilfælde, hvori Synden
aabenbart træder frem, og gjor det nødvendigt at gjore Tugt
gjaldende. Det er ifcer Synder mod det sjette Bud, som stadi
gen har lagt Snarer for de Christne og beredt Missionærerne
saamange Sorger. Saa lidet som vi imidlertid skulle soge at
skjule Skyggesiderne, saa lidet er det paa den anden Side ret
at stirre sig blind paa disse. Enhver vil indrsmme, at den,
som kjendte s. Ex. Betafo for 10 Aar tilbage, og nu kom der
og saa Forholdene, havde Grund til hoiligen at prise Gud for,
hvad der er steet.
Skolegjerningen har havt og har fremdeles mange Vanske
ligheder at kjæmpe med. Saalænge ikke Forældrene have faaet
Syn for Undervisningens Nytte, ere de felvfølgelig ikke meget
for at fende fine Born til Skole. Nu hedder det vistnok, at
Vsrnene stulle undervises, og mange Kabarer have været af
holdte om den Sag; men, saasandt Folket tor vove det, sætte
de sig ud over Befalingen. De Christne ere jo paa de fleste
Steder forholdsvis faa, og man vil naturligvis gjerne ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
