Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - b) Religiøse Forholde i Nutiden og Udsigter for Fremtiden af Pastor Borchgrevink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 345
kortere Tid i Forveien sluttet borgerligt Ægtestab. Hvor For
bindelsen ikke allerede har fundet Steo i lamgere Tid, foregaar
gjerne den borgerlige og kirkelige Vielse paa samme Dag. Det
synes at blive en mere og mere almindelig udbredt Mening, at
de, der ikke ere kirkeligt viede, heller ikke leve et christeligt Wg
testab. Idetmindste synes de Navne, hvormed man betegner de
2 forskjellige Maader at indgaa Ægteflabet paa, at antyde
dette. Det borgerlige LEgteskab kalde de nemlig „kjødeligt A3g
testab" (Fanambodian’ny noso), medens det kirkelige gaar under
Navn af „aandeligt LEgtestab" (Fanambodian’ ny fauaby).
Forresten benævner man i Regelen den kirkelige Vielse mariajy
Mariadzi). De meget lsse Betingelser, hvorpaa det fra Fe
drene nedarvede borgerlige 3Egteskab indgaaes, synes nok ogsaa,
om end et virkeligt for Livet bindende borgerligt LEgteskab og
saa kan kaldes et christeligt, at berettige til den nevnte Beteg
nelse.
Af alle de i Almindelighed for kirkelige anseede Handlin
ger er Begravelsen den, der paa Madagaskar mindst har faaet
Hævd som saadan. Thi, om end Konfirmationen ikke er i Brug
i de independentiste Menigheder, saa gjennemføres den dog saa
vel i vor norske Mission som i Anglikanernes og Katholikernes).
Men- Begravelsen har ingen af de her virkende Missionerer
faaet hcevdet som kirkelig Akt. Rigtignok have vore Missio
nerer ssrget for, at lordspaakastelse efter Hjemmets Skik altid
har fundet Sted, hvor en af vore Menighedslemmer er bleven
begravet; men denne maa foregaa enten i Huset, for Begra
velsen tager sin Begyndelse, eller ogsaa ved selve Familiegrav
stedet som en Akt midt inde i de Indfødtes nedarvede Skikke,
der ikke altid ere de med christelig Tænkemaade mest stemmende.
Man faar ved Begravelferne ofte Anledning til at fe en hel
Del af det hedenske Vesen, der endnu findes blandt Folket
selv i de Familier, som ansees for Christne. Saaledes Slagt
ning af en hel Del Kveg til Ære for den Afdode, Indhyllen
af Legemet i en Mengde Silkelambaer, Indføren i Graven af
flere for Levende nødvendige Effekter, saasom Kleder, Penge
etc. og, naar Legemet holder paa at gaa i Forraadnelse, den
saakaldte Vending af de Døde, der bestaar i engang om Aaret
at udtage de forraadnende Lig og indhylle dem i nye Lambaer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
