Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - b) Religiøse Forholde i Nutiden og Udsigter for Fremtiden af Pastor Borchgrevink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 347
Plads, disse ikke havde drevet Værket saavidt frem, som det nu
er steet. Rigtignok kunne ikke vi med vore kirkelige Missions
principer, der have sin Grund i vore kirkelige Forholde i Hjem
met, i Et og Alt billige den Maade, hvorpaa Værket er blevet
drevet. Scerligt have vi ikke godt for at anerkjende som Mis
sionsarbejde de store Opofrelser, som gjøres i civilisationsvenlig *)
Retning, og som synes at drives mangengang med større Iver
end det egentlige direkte Missionsarbejde. Vi synes heller ikke
om den store Eftergivenhed, som er bleven vist det Nationale,
idet vi mangengang have havt vanskeligt for at skjelne det spe
cifikt Hedenske fra dette Nationale. Vi have endnu miudre
kunnet finde det forfvarligt at lade Kundskab og en i Overens
stemmelse dermed ydre Tilslutning til Christendommen gjælde
for Tro og christeligt Liv i den Grad, som vi her have seet
dette at være Tilfældet. Og allermindst have vi kunnet være
blinde for den store Uoverensstemmelse, der er mellem de virke
lige Forhold og de Fremstillinger, som have været hjemsendte,
idet disse, som ovenfor nævnt, have været gjorte faameget lysere
end Virkeligheden. Men paa den anden Side kunne vi ikke
nægte, at Londonerselstabets Missioncerer arbeide med megen
Ihcerdighed og fornemmelig ved den store Vægt, de have lagt
paa Skolevæsenet, og ved Udbredelsen af den hellige Skrift og
andre Boger, saavel Skoleboger som Boger og Skrifter af
religiost Indhold, have givet Folket et Fremstod i acmdelig
Retning, som neppe mange Selskaber vilde gjort dem efter.
Rigtignok maa da bemærkes, at dette Fremstod i aandelig
Retning ikke faameget fortjener Navn af Christendom som Fol
keoplysning. Ved at virke paa denne Maade har man troet
at kunne faa Tag i Masserne og lidt efter lidt faa omforme
dem til christne Menigheder. At en saadan Massechristendom
uden tilsvarende christeligt Liv i og for fig. er en Uting, er sik
kert nok. Men Historien har dog vist, at det i Tidernes Lob
har gaaet for sig paa samme Maade med Christendommens
Indforelse i den for Nærværende mest chriftelige Del af Ver
den, og det kan vel hcende, at Europa endnu havvde ceret mere
n) Forresten er det vel muligt, at vi i denne Henseende staa paa et mindre
udviklet Stadinm. Englændcrne bygge her paa en lang Erfaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
