Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - b) Religiøse Forholde i Nutiden og Udsigter for Fremtiden af Pastor Borchgrevink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 354
blandt Folket i de sidste 10—12 Aar, ligesom det i Regelen
er de mere indflydelsesrige og høiere staaende Familier, blandt
hvilke de stærkeste Fremskridt i boglig Lcrrdom og christendoms
venlig Retning synes at spores.
Et andet Spsrgsmaal, som stundom gjøres, er dette : Hvilken
Bekjendelse vil de christne Madagasser i Fremtiden i det Hele
og Store taget komme til at tilhore ? For dem, der kjende Folke
charakteren hertillands, er det ikke vanskeligt at svare paa dette
Spsrgsmaal, at Massen vil folge Regjeringen. Det vil derfor
komme an paa, paa hvilket Standpunkt Regjeringen her vil
stille sig. For Nærværende er vistnok Regjeringen i sin Cultus
reformert-independentist, men den har endnu ikke ordnet Lan
dets Kirkevcesen ind i en Statskirkes Former, medens der dog
ere mange Tegn, som tyde paa, at dette vil ste inden ikke ret lang
Tid. Som allerede ovenfor nævnt, er det slet ikke afgjort, at
Regjeringen vil tage en enkelt af de allerede existerende christe
lige Bekjendelser og Cultusforholde til Norm for den Stats
kirke, den agter at oprette. Det er ikke usandsynligt, at den i
sin ydre Cultus vil adoptere Independenternes friere Former,
medens ikke saa liden Sandsynlighed paa den anden Side taler
for, at den i Sakramentlæren vil gaa i en mere kirkelig Ret
ning. Dog alt dette er kun Gisninger. Det er vel heller ikke
udenfor Mulighedens Grcrndser, at man kunde finde paa at
stutte sig til den katholste Kirke, stjønt dette er mindre rimeligt,
da kun faa af de mere Indflydelsesrige synes at have synderlig
tilovers for samme. I ethvert Tilfoelde vil sandsynligvis Re
ligionsfriheden vedblive, og derved Ensidighed i en enkelt Ret
ning sættes en Stopper for. Paa den Maade vilde de forskjel
lige Missionsselstaber, som virke paa Ben, fremdeles kunne fort
soette sit Arbeide. Men det vilde for en stor Del afhænge af,
hvordan den eventuelle Statskirke blev ordnet, om noget egent
ligt Samarbeide kunde finde Sted mellem den og de forskjellige
Kirkeafdelinger, der ere repræsenterede ved de her virkende Mis
sionsselstaber. Skolevirksomheden turde maaste blive et Feldt,
hvor man i ikke liden Udstrcekning kunde virke sammen med en
vordende Statskirke.
Spsrger man endelig om, naar man kan haabe at se et
levende og kraftigt Christenliv paa Madagaskar, en virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
