Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling. Fornuftigt Madstel og Husbrug, eller om hensigtsmæssigt Valg og Lagning af Næringsmidlerne - II. Om Næringsmidlernes Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
sen og Havren indeholde mere Fedt end de øvrige
Korn-arter. De Fleste fynes gjerne i Førstningen meget
vel om Maisgrød og andre Netter af dette
amerikan-ske Kornmel; men Mange blive inden kort Tid kjede
af det, fordi Smagen bliver mere og mere æmmen.
I Amerika og i bandene i Syd-Europa, hvor Maismelet
daglig bruges til Grød, Puddinger, Pandekager m. m., der
raader man Bod paa dette, ved f. Ex. at sætte til noget skarp
finreven Hvidost, eiier Krvderier, Kjødkraft, Stegefauce eiier
andet, som ændrer Maisens æmne Smag, og gjør den nrere
nærende og yderst smagelig. Trette kan være nyttigt at vide.
Maissen voxer og dyrkes vei ikke her i bandet, saa at det kan
blive Spørgsmaal vm indenlandsk Mais til Menneskeføde; men
i store Uaar er det ingen Tvivl om, at det bedste, billigste og
sikreste Middel til at bøde paa Kornmanglen vil være at ind.^
føre Mais fra Amerika.
^et er vistnok saa^ at Maisen er mindre skikket til
Brød-bagning alene end i Blanding med andet Korn ; men til
Flad-brød og Pandekager er den ligesaa udmærket som til Grød,
Pudding og andre Retter, naar den kun stelles og blandes rigtig.
I Italien er Maisgrød, som man der kalder Polenta, med
reven skarp Ost en Nationalret eller Folkekost, og der er
denne ligesaa afgjort som Rømmegrød hos os og kanske med
mere Ret.
I Uaar kan del ikke tages saa nøie med hvorledes
Brø-det smager, naar det kun nærer. ^et bliver ikke Spørgsmaal
om hvilken Kornsort man skal bruge, men om at drøie det,
som er at faa. Som Tilfætninger og ^røiningsmidler til
Brødmelet og Grødmelet, har man almindelig brugt Benmel,
Mask, Syre ^Heimola), Furebark, Almebark, Halm, Agner,
Islandsk Mos, Tang, m. m.
Paa lignende Maade kunde man bruge de fleste unge
Planter og Plantefpirer, saadanne nemlig, som Kløver
^Eng-koll), ^ucern, Erter m. fl., hvilke i Førstningen ikke ere
træ-^diiei. ^ 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
