Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling. Fornuftigt Madstel og Husbrug, eller om hensigtsmæssigt Valg og Lagning af Næringsmidlerne - III. Om Madstel og Kogningen - 1) Melspiser og Brød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette Tab er ogsaa en stor Sag, naar det regnes
med for en daglig Kost over hele eller en ftor Del
af Landet. Folk, fom nøie kjende Stellet og
Leve-maaden omkring i Bygderne, have troet, at Tabet
bør sættes til en Sjettepart af det Grødmel, som
bruges, og det bliver ingen ringe Pengesum
hver-ken for Landet eller for den enkelte Familie eller
Husflok^).
Som Brød bruges Kornet mest til menneskelig
Føde, og det velbagte Brød indebolder tildels,
lige-som Mælken, en passelig Blanding as de vigtigste
Emner for Menneskets Næring.
Nu g og Hvede ere bedst skikkede til syret
eller gjæret Brød, Kagebrød.
Bygget og Havren, som vi have seet
dan-ner den største Del af Avlingen i Norge, ere ikke
skik-kede dertil, udeu at de blandes med andre
Kornsor-ter. Disse Kornslag nyttes dersor bedst paa andre
Maader, s. E^. til Grød, Velling, Fladbrod og
Lesser, som høre til Almuens Hovednæring i vort
Land.
Sk olm fru g terne bruges ikke almindelig til
Brød, da de for fig alene heller ikke ere skikkede til
Bagning af andet end ugjæret Brød, fom Leffer og
Fladbrød. Naar de skulle bruges hertil, er det bedst
og tjenligst at balvblande Bønne- eller Ertemelet
med Nugmel, Bygmel eller Havremel.
*) Se mere herom i ,,Folkets Helse, et Tidsskrift for
Menigmand paa Kysten, udgive af Overlæge O. G. Høeghs
iste Hefte 1858. S. 31 fg^ ^rykk^ ,,Nog^t ^ Fødemidla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
