Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling. Fornuftigt Madstel og Husbrug, eller om hensigtsmæssigt Valg og Lagning af Næringsmidlerne - III. Om Madstel og Kogningen - 6) Kogning af Rod- og Kjøkkenvæxter - Skolmfrugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedst Mon i dem. Med Hensyn til Sammensæt^
ning eller Indhold, nærme de flg Mælken og
Kjø^-det, og indeholde tillige i sin egen Stivelse det, som
bos Kjødet skal erstattes ved poteter, Brød o. s. v.
Der gives heller intet andet Næringsmiddel, som
indeholder dette Slags styrkende eller bloddannende
Næring, der er saa billigt som Skolmfrngter.
^llle Skolmfrugter have have en egen Lugt.
Flere af dem have ogfaa en egen æmmen Smag;
inen den raader man bedst Bod paa ved
Tilsæt-ning as Løg, Timjan eller Merian, eller allerbedst
ved i Gryden at lægge nogle Blade Sar eller
Bønneurt, (^tnrej^ tiGrt^n^ som man kan
faa til at voxe i alle Haver, endog i Finmarken.
Erter fpifes baade grønne og tørre; de første,
før de ere fuldkommen modne, de sidske ere
modne og tørkede i Lusten og have mindre Smag
end de grønne.
Skolmsrugternes Kogning er forskjellig ved de
grønne og de tørre. Da alle friske eller grønne
Skolmsrugter udvandes af det kolde Vand og miste
sit Salt, sin æggehvide og sit Næringsværd, saa
maa de koges som andre sriske Grønvæxter,
lige-som Kaal, Spinat o. s. v.; de maa nemlig strax
lægges i kogende Vand, for at æggehviden kan
stivne og hindre Vandet fra at trænge ind (af samme
Grund som ovenfor) og for at de saaledes kunne
ko-ges i sin egen Damp. Enkelte, nemlig saadanne,
som man ikke alene spiser Frøet eller Bønnerne,
men ogsaa Skolmerne as forvelles ogfaa som Kaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
