Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling. Opskrift paa forskjellige Retter - V. Retter af Grønt og Rodvæxter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5—^ Kvart dybt, en god Fod bredt, udfodres i
Bunden og paa Siderne med frisk Græstorv og
lukkes eller dækkes med et tæt Trælaag, som man
lægger en Græstorv ovenpaa.
Om Valg as Poteter, se No. l57. God
Kaal maa have et rundt eller fladt, fast Hoved, med
møre og finribbede Blade, fom ere hvidlige eller frisk
grønne. Naar den gjennemskjæres, maa Skaaret vise
en jævn og tætbladet Flade, og den maa have en frisk
Lugt. — Gulerødder maa ikke være for store, da
saadanne ofte ere mere trænede og melne end føde;
de bor være tapformede, rødgule, have friske grønne
Blade og smage født, uden fkarp eller besk Tilsmag.
En egen kort og tyk Sort, fom kaldes Earotter, ere
de bedste til Madbrug. — Kaalrabi bør være fent
udplantet, middelsstor, kort og tyk, mør og dog fast,^
men ikke trænet; Skallet maa være glat, Kjødet faftigt,
og i raa Tilstand have en frisk, fødagtig ikke bitter
Smag og en behagelig Lugt. Rødbeter maa
fmage føde, være smaa, tykke, kjødrige, jævnt
purpur-røde, ikke blege eller fortagtige eller flækkede indvendig.
— Sellerirødder maa ligeledes være middelstore og
hverken være flækkede, trænede, hule, bløde eller vasne,
men indvendig have et vist friskt og marvsuldt
Ud-seende og en mild, ikke skarp, krydret Smag. Io særre
Udvæxier eller Tæger Sellerierne have, desto bedre ere
de. Selleri, som er mindre end et almindeligt ^Eble,
har liden eller ringe Værd. Per sill er ød der maa
ogsaa være uden Trevler eller Tæger og fremfor alt
frie for Rustflækker, fom ofte fkjæmme dem. — Blad
per-fille. Den krusbladede er den bedste, og ved at
bruge denne, har man den Vinding, at den ikke kan
forvexles med den vilde Persille, fom er meget giftig.
Frøet af Per fillen er graagrønt og langagtigt,
Frøet af Vild per fil len meget større, halvrundt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
