Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling. Opskrift paa forskjellige Retter - VI. Fisk og Skaldyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
dette; thi det kan nyttes gjentagne Gange baade
til Stegning og andet Brug, naar man passer det
for at brændes, og desuden kan det renses, ved at
koges i Vand og gjemmes i en passende ^otte.
Det optager nemlig ikke meget as Fisken, som koges
deri; thi naar det er passelig hedt, kan man gjerne
stege Fisk og æbleskiver ved Siden af hverandre^
uden at der smager Fisk af æblerne eller æbler
af Fisken; dette viser ogsaa allerbedst, at den stærke
Hede i Fedtet bedst vedligeholder Næringsmidlernes
eiendommelige Saft og Smag. Ilden maa være
stærk og klar, men Heden maa ikke være stærkere^
naar den ydre Braastegning er fuldført, for at
Fed-tet ikke skal brændes eller fatte Ild og Fisken blive
brændt, tørstegt eller ufordøielig. Det er, for at
æggehviden, som Fisken indeholder, ikke skal blive
haardkogt tværs igjennem (Se Side 37); men
paa den anden Side maa Heden heller ikke være
sor ringe, da Fisken derved trækker ind formeget Fedt
og bliver mindre fordøielig og mindre smagelig.
Engelske og sranske Kokke foretrække langt at
stege Fisk i en Blanding af lige Dele velrenfet
Mad-fedt og Nyretalg for Smør; thi Fisken bliver fastere
derved, ser bedre ud,^ og Fedtet skummer og hæver
sig ikke saaledes, hvorfor det er mindre udfadt sor
at brændes og salte Ild. Naar den er stegt, enten
det er i Fedt eller Smør, lægges Fisken op paa et
varmt Hulfad, Silbund, paa Trækpapir eller et Haande
klæde, for at skilles snldkomnien ved Fedtet, hvoras
naturligois Intet kommer i Saueem Har Fisken ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
