Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling. Opskrift paa forskjellige Retter - VII. Kjød, Vildt og Fugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
stegt eller kogt, men dette ligger ofte i, at det bliver
urigtigt stelt og laget.
402. Almindelige hegler for Salting. (Om
Salting og Vanding af Madvarer fe ovenfor S. 42—45).
De bedste og mest hensigtsmæssige Saltekjøreld ere
saadanne, som ikke have Form af Tønder eller
Fjer-dinger, men ere rette op og ned fom Butter eller Stamper.
Det fkjære, benløfe Kjød lægges ud mod Kanten, og
Benstykkerne i Midten, og det Hele stuves og presses
saa godt sammen som muligt. Vil man med det samme
have en Skinke saltet, kan den nedlægges i Midten.
Saltes en større Mængde, saa at flere Saltekjøreld
fyldes, faa lægges de fkjære og kjødfulde Stykker ned
for sig og Benstykkerne for fig, og disse opbruges først.
Saltes kun et Kjøreld fuldt, lægges faavidt muligt
Kjødstykkerne under og Benstykkerne ovenpaa, for at
disse først kunne blive opbrugte; thi disfe ulne lettest
og overføre Skaden paa det øvrige Kjød. Af alle
Benstykker bliver Halsekjødet letteft ult, og Raadningen
gaar almindelig strax over fra dette til det øvrige Kjød.
Det bør derfor opbruges færskt og usaltet. Kjød bør
hverken saltes aldeles nyslagtet eller esterat det har
hængt eller ligget i længre Tid; thi i begge Tilfælde
kommer det til at smage ilde; dog bør det ikke vare
for længe, efterat det er afkjøles, thi da har det lettere
for at trække Salt og Lage til fig, en Evne, fom det
siden taber. — Bruger man Tønder, Kvartere eller
andet desl., hvis Bund slaaes igjen, kan man sorsyne
dem med Huller og Proppe, hvorigjennem ny og srisk
Lage kan syldes paa, om det tiltænges. — Kjød, som
er saltet paa de nedensor omhandlede Maader, røges
med Ener, esierat det har hængt og tørket tilstrækkeligt.
Før Røgningen slaaes Papir, Strie eller grovt Lærred
om det, hvorpaa Soden eller de grovere Dele as Røgen
sætter sig, medens Kreosoten, som er det virksomme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
