Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. I Rufferskens Klør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
dommcligt Blik. Mon det maatte vcere noget, hun
indbildte sig, tcenkte hun selu.
Tnart efter kom >tonen atter ind med et Bret’
hvorpaa to smaa kinesiske Kopper halvt fyldte med sort
og Tilbchor, huorvaa hun atter fjernct sig.
~Vlvrsaagod/ sagde Frucn.
Maggi forsynet sig med Flode og ståk en sukker
bid i blunden.
Tom hun tog den forste Mundfuld >vaffc, slog
det hende strar at den havde en egen Tmag, der for-
mclig bsd hende imod.
~Det er cegte Hlokka," sagd’e ?irnen. ~Er den
ikte deilig?"
~Io," suarede Pigcn, der ikke vilde fornaerme
hende ucd at sige sin Mcnina,.
Tet ringte paa Entreklokken.
Nu var det Frucn, som gik ud.
Maggi tog Kasfekoppen, skyndte sig hen til en
Blomsterpotte og flog Resten as Knffen ud. Taa gjen
iiwtog hnn sin Plads ved Bordet.
Men det var da besynderligt. Hun fslte en til
wgende Flugt i vovedet, en Uro og Forvirring i
Tankcrne — et pludseligt Anfald as febrilsk Munterhed,
saa hun fik til at le.
>>un greb sig over Houedet. vvordan var det
med hende, hun bleu helt urolig for sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
