Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Frøken Lyhr hos Fru West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
Vor Tids Menneskcr tror sig selu saa stcerkc, de
synes Verden gaar fremad og de selv med den, deres
Fslclse af Overlegenhed de ncerer en blind
Foragt for alle de Rcdskaber og Methoder, deres For
«ldre har benyttet sig af, deres Opdragelscsmaade,
TanlkesNt m. m. Men saa sta:ngcr de ofte med det
samme fm sig en herlig Arv, som Foneldrene har
givet dem, en Arv, som de ikke vurdcres, fordi den
ikke kan beregnes i Mynt — deres Gudstro.
De afscetter Vorherre som en Monark, der er
bleven gammel og aandssvag, eller rettere sagt et
Vcesen som tun har lcuet i dnmme Indbild
ning gamme! Overtro som skal vige for Kultnrcns
Solopgang. ~Vi har ikke Brug far nogen Vorhcrre,
vi greier os selv!" lyder det kjcekt.
Og kjcekt kan de scile sin Tkude i Solgangs Bor
og ikke fsle Trang til Vorherre, forhcerde sit Hjerte
mod ham i den Grad at han ikte blir mere til
for dem.
Saalcenge det er Solgangs Vor ja — Men naar
de Dage kommer, om hvilke man siger: ~De behager
mig ikke," naar den Stund kommer, da Sknden er
lcek og man soger efter Baade, som ikke sindes, da
alle, man har stolet paa, suigter, da der ingen, ingen
Redning glimtar i Horisonten, da gaar den Mand
overbord, som ingen Vorherre har at t» sig til. Men
den’ som kan gaa til Gud med sin Sorg, foler sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
