Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 51. Agnete og Maggi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Atter saa Maggi i Vanden far sig sin Vcninde i
den Stund da der faldt Skjel fra hendes Dine og
hun begrced sin Forlovedes Elendighed.
Ved Tanken herpaa glemte Maggi i Dicblikket
hele sin egen Ulykke og brast i Graad.
~O du arme Agnete!" stsnnet hun. ~Kunde jeg
bare u«re hos dig og troste og styrke og staalscette dig
i Nlykkcn! Vidste jeg blot, huordan jeg skulde slette
mig i Forbindclse med dig!"
Hun tsrredc Taarcrnc ucek og gav fig til at
gruble saa haardt og såart over sin stilling og hvad
hnn ucl nu skulde gribc til.
Af hvad hun hande hort, forstod hun at dette ikke
var noget Pigehm, intct Bordel her, men at denne
forvorpne Fru Hildes kjsbte unge Piger for atter at
scelge dem til Lastens Huler.
Altsaa er der iugen sieblikkelig Fare for mig nu,
tcenkte Maggi.
Men snart vilde man fore hende bort herfrå, og
da gjaldt det at opbyde al sin Omtanke og Vesindighed
for at sinde en frelsende Uduei.
Havde ikke Faren overhcrugende nok for
hende da hun befandt sig i Fru Fclsbacko Hcender og
dog var hun slupuet heldigt fra det?
Gud vilde vel hellerikke forlade hende nu, tcenkte
hun, og foldct sine Hcender til en inderlig Von.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
