Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hurrungerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hurrungerne,
Dj» inde i de umaadelige Fjeldegne, som udbre-
de sig der, hvor Agershuus og Bergens Stifter paa
deres nordligere Grændser: beröre hinanden, hæve
sig — udmærkede fra alle övrige — de kolossalske Jo»
tunfjelde *) med den evige Snee og de blaanende
Gletischere,
Ringe er den Kundskab, man hidtil besidder om
disse Kjæmpefjeldes Omfang. Vi ville imidlertid her
til en Begyndelse forsöge at betegne samme, være
det end löseligen og i et blot flygtigt Omrids,’ Vi
antage da, at de mod Osten ende under Navn af
Galdebergknauserne, Langsidalsknatterne, Torfindtin-
derne og Mugnafjeld, med adskillige andre i N, og
N. V. fra det Sidste liggende betydelige Höider, samt
med de lavere mod Osten kneisende Fjeldtoppe Syns-
horn, Skaget, Hyllefjeld og store og lille Mellen,
hvilken synes modS, V, aldeles at slutte Fjeldgruppen.
Vender man sig mod deres sydlige Grændser, saa
möder man Bitihorn, Sneesengfjeld, Heensfjeld, Rem-
misfjeld, Skudshorn, Grindadden, nordre og söndre
Suul **), Mod Vesten ende de sig med Hurrun-
gernes vestlige Rand; men de udmærkede Punkter,
som paa den nordre Led omslutte Jotunfjeldene, ha-
ve endnu ubekjendte eller vel endog maaskee ingen
Navne; dog synes de her at nærme sig henad mod Bæ-
verdalen og Gjendevand. Vel reise sig henimod Ju-
stedalen og Gudbrandsdalen adskillige Toppe, som
Lodalskaaberne, Tunderdalskirke, Lomseggen og Haa-
lungen, men saavidt vides staae disse ei i anden For-
bindelse med de her indgrændsede; end at de ligge
paa det samme udbredie og mod Bergens Stift bety»
deligt stigende Plateau. Vilde man indslutte Jotun»
*) Man sammenligne hermed Keilhau om de skandinaviske
Formationers anden Svite, 8. 135, Anmærkningen.
«%) Ogsaa endnu sydligere Höider, saasom Nösekam p: Gröns-
endknippen og Skogshorn kunne maaskee, især med
Hensyn til Bergformationerne; henregnes hertil: See K ell
hau på å St. b) y- 49d
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
