Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - II. En kort Oversigt af den praktiske Lægevidenskabs nuværende Tilstand i Paris, af Frederik Holst - Chirurgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k)
GL vert > friuniHöketa] 02
coucheurpraxis , er. Aarfag å, at jeg kun blot nogle
faa Gange har været såa heldig at kunne fölge ham
ved Sygesengene, og da ere ingen mærkelige Opera-
itionér forefaldne, I denne Deel af den praktiske
Lægevidenskab er den Franske Literatur ei saa fat-
tig som å den medicinske: jeg behöver saaledes blot
at nævne Sabatier, Pelletan, Delpech, Richerand, Roux
og Boyer, der alle have beriget Literaturen med Vær-
ker, som omfatte den hele chirurgiske Therapie, Af
dem alle vil maaskee Boyérs Værk: Traité des ma-
ladies chirurgicales & des. opérations, qui leur con-
viennent” i Forening med den af Svigersönnen Roux
begyndte médecine opératoire blive et af de fuldstæn-
digste; mogen Literatur over dene Gjenstand har åt
:opvise $ kun maatte man önske at der var taget mere
Hensyn. paå desmange Berigelser, vi skylde især den
nyere Engelske og. Tydske Chirurgie, - I det jeg nu
gaaer over til at handle om de her brugelige Opera-
tionsmethoder, maa jeg forelöbigen anmærke, at det
vilde blivé for widtlöftigt at beskrive alle eller endog
«kun enkelte fuldstændigt.; Jeg agter derfor kortelig
at omtale kun nogle af de: vigtigste Uperatipner.
«11. Amputationer. Ved Amputationer i; Köontinuite-
ten paa Extremiteterne fölges baade Girkelmethoden
og Lappemethoden; og det er vanskéligt at sige, hvil-
ken der udöves hyppigst. Ved hiin’er her hverken
Mursinnas eller Alansons mere i almindelig Brug;
men "man: danner at Cirkelsnit i Huden, gjennem-
skjærer saa Musklerne, ei alle paa engang, men lag-
viis, det ene Lag efter det andet; det allerede, gjen
nemskaarne Muskellag trækker sig tilbage og ved
sammes. frie Rand begynder man, for at gjenhemskjæ-
re et nyt Lag, og saa fremdeles, dog uden derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
