Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - II. En kort Oversigt af den praktiske Lægevidenskabs nuværende Tilstand i Paris, af Frederik Holst - Chirurgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
68 HH ødet,
forklare ved de mere sammensatte, indskrænkede gin-
glymoidale Ledemod, saasom Albue- Haand - Knæ - og
Fodledet, men Erfaring lærer, at, saasnart man ved Re-
sectio cubiti kan skaane Insertionen af Biceps paa Ra-
dius, af Brachieus internus paa Ulna og af Supinator
longus paa Os humeri, vender baade Extension, Fle-
xion og Supiuation fuldkomment tilbage. I Knæle-
det bliver gjerne en Sammenvoxning imellem de kon-
tigue Extremiteter og deraf bevirket Stivhed, eller og
en Diastasis imellem begge Stumper, Fölgen; i begge
disse Tilfælde vil Gangen vel blive ubeqvem, men
ei umulig. Ogsaa i Haardledet, ja selv i Fodledet
har mån efter Resektion seet Bevægelighed at vende
tilbage. I alle Tilfælde bliver Extremiteten kortere,
og dens större eller mindre Forkortning er afhængig
deels af de borttagne Beenstykkers Længde, deels af
Mængden af den fremskudte Callus, deels af Musk-
lernes. Sammentrækning; men yderst sjelden bliver
Lemmet saa meget kortere, som de borttagne Been-
’stykker tilsammen udgjöre. Jeg har under mit Op-
hold i Paris ei havt Anledning til at see nogen af
disse Resektioner udföres paa Levende, I Chariteen
ligger nu paa 16de Maaned en af Roux i Albueledet
resekeret Mandsperson, som dog endelig, skjönt lang-
somt, synes at nærme sig Helbredelsen, Paa en An-
den skulde i Midten af Juli Piesektionen i samme Le-
demod have været foretagen; Dagen var bestemt, alle
Forberedelser gjorte til Operationen, en talrig Mæng-
de Tilskuere havde forsamlet sig i Amphitheatret,
men Operationen blev der intet af; den Syge var ei
at formaae til at underkaste sig samme; onde Tunger
havde nemlig faaet ham til at troe, at man her blot vil-
de forsöge en ny Methode, hvis Nytte Erfaringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
