Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - IV. De skandinaviske Formationers anden Svite, af M. Keilhau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De skandin. Formationers anden Svite. 114
hed; de have opviist Forholde, som ryste de gam-
le Eser altfor hypothetiske Grundfætninger, og
hvis Opdagelse gjör en Epoke i Videnskaben om Klo-
dens Konstruktion og dens Legemes Udviklingshisto-
rie, Saaledes bliver ved disse Forholde den saakald-
te Overgangsformation saa udvidet og erholder et saa
forandret Udseende, at den neppe længere kan for-
svare sit Nayn; og det gamle Begreb om en Urperio-
de, betegnet ved Granitens Frembringelse, forsvinder
formedelst de... aldeles. De Herrer Hausmann og
Buch iagttoge allerförst saa merkværdige Phænomener,
og gjorde en rig Höst for Geologien i vore yngre
Berge; de opdagede at en stor Svité af Bergarter,
teten ud af Betragtning. — Jeg! oversætter ’det Tydske
splitvig ved splintrig, af Splint; derimod kan vel In-
tet indvendes. — I Analogie med Skrift, Stift, Skrives
Skifer, af at skive, til Forskjel paa Skiver, Pluralis af
Skive, — En Efterligning af Schicht, Schichtung er
Skikt, Skiktnings stygge Ord, men jeg har forgjæves
- sögt efter bedre. Her (paa Kongsberg) udtrykker Bergman-
den Tydskernes Schichten ved Baand; men det passer
sig ikke for alle Skikter, og om man vil bruge det eller
Lag, saa maatte alligevel et til Schichtung svarende Ord
deraf dannes; men Baandning eller Lagning blev vær-
re end Skiktning. — I Snorro finder jeg ”Sefs-Urd”. 28
Sefs Steendynge, og jeg tager derfor ikke i Betænkning AE
bruge og skrive Urd, som et gammelt norsk Ord. O.s.v.”
— Enhver, som selv har prövet med hvormegen Vanskellg-
hed det ér forbundet sat udtrykke sig klart og bestemt over
saadanne videnskabelige Gjenstande, der endnu ikke have
erholdt en almindelig vedtaget Terminologie i det Sprogs
hvori man skriver, vil indrömme Forfatteren det Besvær*
lige i at skabe nye Ord og Udtryk, ligesom man vel ogsaa
vil erkjende, at han her har bekjæmpet denne Vanskelig-
hed med Omtænksomhed, forenet med et klart Blik paa
Sprogets Genius og dets Forhold tll de beslægtede Nabo-
sprog» i
Redakt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>