Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - IV. De skandinaviske Formationers anden Svite, af M. Keilhau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, ariden Svite. HAT 133
er en enorm, af vore ældste Skifere: meget simpelt
opfört Bygning: navnligen af Gneis, Hornblændeski-
fer og Glimmerskifer, der yderst sjelden falde min»
dre end 459; derimellem undertiden Grydesteen og
enkelte Leier af Urkalk; endeligen ogsaa af Leer-
skifer. |
Det er oyenpaa denne Skiferbygnings vide Siræk-
ninger at en anden Klasse af Fjelde befinder sig»
Mellem Guldbrandsdalen, Valders, og Sogn bærer
den en Samling af Alper, hvilke i Almindelighed rei-
se sig endnu 5000 Fod over deres Grundstykke, og
hvoraf enkelte "Toppe sandsynligvis ere de. höieste
i Skandinavien. - Enorme, perenne Sneemaåsser og
utallige lisbræer - gjöre deres Egn til den frygte-
ligste. Derfor have de indtil Aar 1820 været ube-
reiste, og savne endnu et fælleds Navn: *) - Hoved-
samlingen begynder ved det inderste af Sognefjorden,
Lyster og Leerdal, og strækker sig flere Mile mod
Ost mellem Vang å Valders og Lom i Guldbrandsda-
*) Det var Forfatteren -af denne Afhandling, som ij Sel»
skab med en af vort Universitets udmærkede Studerende,
Stud. medic. Ghr. Boeck, i ovennæynte Sommer fore«.
tog den Vandring, paa hvilken disse Fjelde opdagedes. —
Han har her ikke tillagt dem noget særeget Navn, men
tidligere har han for sine og de norske Fjeldes Venner fore-
slaaet Benævnelsen Jotunfjeldene (Tiesengebirge). Vo-
* re Geographier, som overalt om Langfjeldene angive adskil-
ligt Feilagtigt, nævne ei den her omhandlede Fjeldsam-
ling, der rimeligvis inden dens vidtlöftige Grændse fav-
ner vort Fædrelands höieste Punkter; her vises derimod
dens Selvstændighed saameget tydeligere, da den udgjör
en egen, bestemt-markeret Formation paa de
ældste Skiferberge.> Dette maa være tilstrækkelig
Grund til at-antage for dem et nytsfælleds Navns. det her
anförte synes Gjenstander værdigt, og stemmende med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
