- Project Runeberg -  Magazin for Naturvidenskaberne / 1823 /
139

(1823) [MARC] [MARC] With: Gregers Fougner Lundh, Christopher Hansteen, Hans Heinrich Maschmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - IV. De skandinaviske Formationers anden Svite, af M. Keilhau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

[eg I pr .

å anden Svites | 2439

bliver den her haard og kiselagtig hv ét Phænomen,
som ikke er usædvanligt i vore Leerskiferberge hbaa-
de af ældre og yngre Formation, Man har ikke
steget langt op, för löse Urder bedække den faste
Klippe, og saa maa man lade sig nöie med at be-
tragte Blokkene og de skarpkantede Stene, som kun-
ne formodes at ligge idetmindste ikke langt fra deres
oprindelige Leiested, Efter utallige Stumper af den
kiselagtige Leerskifer fölge Sandstene, af. Struktur
som Nystölfjeldets; saa komme Urder af Toppens
Bergart, og endelig seer man denne fast fremstaaen-
de. Endnu mere ufuldstændig og variabel, end Gröns-
endknippens Topfjeldsteen, er den snart en yderst
fiinkornig, næsten iæt Mænge, med mörke snoede
Striber i en lysere, grönlig- eller guulagtiggraa Ho-
vedmasse, snart har den en mindre tæt Hovedmasse
med kjendelige Korn af en mörk Qvarts, lig Lange-
bergs og Sandstenens. T de sorte Striber er vistnok
- Hornblænde. blandet med den neppe kjendelige
Glimmer. Hovedströget lader sig bestemme til den
tolvte Time med 80* Fald til Öst. Ligesaalidt som
det kan betvivles, at denne Skogshornets Bergart re-
præsenterer Grönsendknippens Gneis, ligesaalidt kan
man miskjende dens Sammenhæng med den underlig-
gende Sandsteen, Ogsaa forraader sig megen Over-
eensstemmelse med mange af Konkretionerne om-
kring Maristigen, :

I flere Henseender lig Skogshornet reiser sig fi-
re til fem Mile imod Nord én anden Tind, som Dö-
lerne kalde Beitehorn, men Valderserne Bitihorn,
Ogsaa dets Fodstykke er Leerskifer, men af denné
qvartsrige Varietet, søm förer lidt Feldspaih,- Alle-
rede langtfra scer pan, hvorledes -Skiferen sliger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:33:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/magnatur/1823/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free